Dansk Polarhunde Klub afholdt hundeløb i Borris skydeterræn den 4-5/2 2017, og naturligvis var Kibæk Fotoklub på stedet, repræsenteret af Keld og Jørgen.
Før løbet var der mulighed for at snakke med løbsarrangørerne for at høre hvordan løbet skulle afvikles og se kortet over de forskellige ruter, som hunde og fører skulle ud på. Det hele foregik på de store hedeområder inde på det militære område omkring Borris.
Snakken med arrangørerne var vigtig, for med flere ruter i gang på samme tid, var det vigtigt at finde de gode strategiske steder at placere sig, dels for at få de bedste billeder, og ikke mindst for at undgå at vi kom i vejen for kørerne eller udsætte dem eller os for risiko.
Vejrmæssigt var det en grå, kold og fugtig dag. For hundene og kørerne var det tungt at køre, og fotomæssigt var lyset begrænset og farverne flade.
Fotomæssigt gav dagen masser af udfordringer og gode erfaringer.
Første spørgsmål: Hvilket objektiv ville være mest egnet til opgaven? Både Keld og jeg valgte 70-200mm ude på ruten for med telen at undgå at komme i vejen for kørerne. I startområdet var valget en vidvinkel for at kunne komme helt tæt på motiverne og vise størrelse.
Andet spørgsmål: Hvad er vigtigst: Bevægelse eller skarphedsdybde? Nu var det jo et slædehundeløb, så mit valg var bevægelse – Fryse bevægelse og bevidst bevægelsessløring, så kameraet blev indstillet på lukkertidsprioritering (Tv på et Canon kamera). Det meste af tiden valgte jeg ca 1/1000s. Den korte lukkertid skulle sikre, at hundene blev aftegnet helt skarpt uden bevægelsessløring. Dermed blev blænden overladt til kameraets automatik, med en forventning om, at i det svage lys ville kameraet vælge et relativ lavt blændetal (i området ca. f4 til f8).
Til bevægelige motiver er det vigtigt, at kameraet bliver indstillet til kontinuerlig fokus, så det bliver ved med at fokusere, selv om motivet flytter sig. På Canon-sprog hedder det AI Servo. For at øge sandsynligheden for at få billedet i det mest spændende øjeblik kørte jeg med høj billedhastighed (Continous high). Det giver mange billeder, men er en enorm hjælp til at fange det helt rigtige billede. Så hellere acceptere at rydde lidt op i billederne bagefter.
Alternativt til at fryse bevægelse er at lave bevægelsessløring.
Jeg forsøgte mig også med lang lukkertid og panorering i forsøget på at få hunden til at stå relativt skarp op imod en sløret baggrund. Mit bedste resultat var med 1/100s, men det er svært, og successraten var meget lav. Ved langsommere lukkerhastighed blev baggrunden mere sløret, men det lykkes mig ikke at få hundene acceptabel skarpe med lukkertider på 1/40s-1/60s. Jeg må træne noget mere.
