Rigtige Mænd Løbet kom til Kibæk

Rigtige Mænd Løbet, Kibæk af Ingrid P. Kjeldsen

 

Rigtige Mænd Løbet kom til Kibæk, og Kibæk Fotoklub stod klar. De deltagende mænd blev sendt ud på et stjerneløb til 7 poster, og der var fotografer placeret alle strategiske steder.

Vejret var fantastisk, deltagerne gav den hele armen, kameraerne blev luftet – What’s not to like?

De mange hold gjorde, at der hele tiden kom nye udøvere til de enkelte poster, så der kunne leges og eksperimenteres med de fototekniske muligheder. Men der var gang i mændene og tingene skete hurtigt, så man skulle være klar hele tiden. Skulle bevægelserne sløres med en lang lukkertid eller stå skarpt med en kort lukkertid, eller skulle motivet stå tydeligt mod en sløret baggrund ved hjælp af et lille blændetal? Efterhånden som løbet skred frem blev der mindre og mindre lys så et vågent blik på ISO-værdien var nødvendigt (med mindre kameraet stod på Auto ISO). Der er ingen, som har sagt, at det er let at være fotograf.

Aftenen blev sluttet på bedste vis hos Ingrid, som gav aftenskaffe til de tilbageværende fotografer.

 

Del artiklen