Skovtur i Momhøje

Skovtur i Momhøje af Inga Nielsen

 

Martin som skov-kok af Jørgen D. Vestergaard

I følge den oprindelige plan skulle Momhøje Naturcenter have været centrum for et større mountainbikeløb, hvor Kibæk Fotoklub naturligvis havde meldt klar på alle poster. Cykelløbet blev aflyst nogle dag i forvejen, men det kunne ikke afholde fotoklubben fra en tur i naturen med kameraerne, masser af hygge og god forplejning.

Fantastisk vejr, kaffe og rundstykker og så afsted rundt i de skønne skove ved Momhøje Naturcenter. Andre havde fået samme ide, så der var cykler på sporet, heste på stierne og børn på gyngerne. Jo, der var nok at fryde sig over denne dag, selv om programmet blev et noget andet end forventet.

Der var ikke noget bestemt tema for fototuren, bortset fra kravet om socialt samvær og hygge, men det var tilladt at forsøge sig med månedens udfordring: Vide vinkler. Vi gik rundt i små grupper og nød det gode vejr alt i mens der blev snakket foto og knipset billeder.

Martin havde havde sørget for at ingen behøvede at sulte og serverede både morgenkomplet og senere pølser med det hele til frokost.

 

Keld på fototur af Jørgen D. Vestergaard

 

Del artiklen