Til hver klubaften er der et fotorelateret emne, og hver gang er der en eller flere personer, som har ansvar for at emnet bliver organiseret og gennemført. Nogen gange er det teori, andre gange er det praktisk læring med dit eget kamera eller en fælles opstilling. Ofte er det folk fra klubben, der præsenterer emnerne, men også eksterne har beriget Kibæk Fotoklub med pust fra den store Verden. Dette princip gør, at mange forskellige emner præsenteres af mange forskellige personer til stor inspiration og læring for os alle.
Denne aften var ingen undtagelse. Martin stillede op med et helt miniature fotostudie for at lave en praktisk aften med makrobilleder af vanddråber, hvor alle der havde lyst, fik mulighed for at se og prøve hvor let (læs: svært) det er at lave vanddråbebilleder.
Det første udsagn denne aften kunne ellers godt fremkalde lidt panderynker hos deltagerne: “Det er snyd det hele”, var beskeden. Og ja. Helt fra begyndelsen var det snyd. For det er slet ikke vand, du skal bruge til at lave vanddråbebilleder. Næh, du skal bruge glycerin. Dråben sætter du lettest på med en sprøjte, så du helt præcist kan placere den og lave den ønskede størrelse.
Næste illusion var baggrunden. Det letteste er, at du printer det motiv, du gerne vil have som baggrund. Så kan du placere dit baggrundsbillede i din opstilling og kontrollere det hele – lys, placering af baggrund i forhold til dråben osv. Men, men. Da vanddråben virker som en optisk linse, vil billedet i dråben blive vendt på hovedet. Hvis du gerne vil have baggrund og dråbe til at vende “rigtigt” i forhold til hinanden, skal du vende baggrunden på hovedet før du laver optagelsen. På den måde vender tingene som vi er vant til: Vanddråber løber nedad og blomster vokser opad.
Kameramæssigt kan du med fordel bruge et stativ. På den måde undgår du naturligvis rystelser i billedet (især vigtigt hvis du kommer til at bruge lange lukkertider), men du undgår også at puffe til opstillingen med dit objektiv, så dine vanddråber løber væk. Og du vil så tæt på, som dit objektiv tillader dig (helt ind på nærgrænsen) for at få den størst mulige forstørrelse.
Lys kan komme fra en pære, som vist på billedet af ministudiet, men du kan også bruge blitz eller andre lyskilder. Hvis du bruger blitz kan du skrue op og ned for lysstyrken på denne. Det er smart hvis lysene kan flyttes rundt, så kan du lettere opnå dine ønskede effekter.
Når du indstiller kameraet skal du tænke på, at du er meget tæt på motivet, og derfor bliver skarphedsdybden meget mindre end du måske er vant til. Pas derfor på med at bruge det mindste blændetal, du kan vælge på dit objektiv, da du hurtigt kommer ned på en skarphedsdybde som er mindre end bredden af din vanddråbe. Lukkertiden er ikke kritisk, da dit kamera er på stativ, så du kan lade lukkeren være åben så lang tid det er nødvendigt, uden at der kommer rystede billeder. Hvis du bruger blitz indstiller du lysmængden med blitzen og ikke med lukkertiden, da lysglimtet er ultrakort og meget hurtigere end din lukkertid.
ISO hænger (sædvanligvis) sammen med blænde og lukkertid. Da du har mulighed for at bruge lange lukkertider kan du vælge en lav ISO værdi. Prøv med ex. ISO 100 først. Hvis du bruger fast lys (ikke blitz) og du syntes din lukkertid bliver for lang, kan du sætte ISO-værdien op. Med moderne digitale kameraer kan du roligt sætte ISO højt op, til ex. ISO 800 eller højere, men prøv dig frem. Ulempen ved en meget høj ISO-værdi er støj i billedet.
En anden opstilling end ministudiet blev også afprøvet. Her blev en glasplade lagt vandret, hævet over bordet, og på glaspladen blev lagt nogle dråber glycerin. Forinden var glaspladen sprøjtet med impregneringsvædske, for at danne flottere dråber. Teknikken her er at sætte kameraet lodret over dråberne, og så lægge et baggrundsbillede på bordet lige under glaspladen, så baggrunden ses igennem dråberne. Resultatet af Dannebrog som baggrund ses herunder.
Det var endnu en god og lærerig aften i Kibæk Fotoklub.
