Tirsdag den 16. juni 2020 blev dagen, hvor vi mødtes i klublokalerne i Alhuset for første efter korona-nedlukningen. Dejligt med lidt normalitet i en ellers meget speciel tid.
Martin og Børge havde planlagt en spændende aften med makro som tema, og medlemmerne troppede op klar til at høre og prøve.
Definition på makrofoto
Helt overordnet er makrofoto defineret ved, at motivet er afbilledet på kameraets billedsensor i forstørrelsen 1:1 (nogle gange skrevet som 1x) eller større. Det har dermed ikke noget med opløsningen på kameraet at gøre, men udelukkende objektivets evne til forstørrelse samt at du rent faktisk går tæt nok på, til at opnå forstørrelsen.
Normale objektiver kan ikke stille skarpt på motiver tæt nok på, til at forstørrelsen bliver stor nok. Du kan ofte se på objektivet, hvad den korteste fokuseringsafstand er. Husk afstanden er opgivet fra motiv til billedplanet, altså til din billedsensor og ikke til fronten af objektivet.
Så vidt vides har alle makroobjektiver fast brændvidde (ex. 100mm) i modsætning til zoom-objektiver som har et område af brændvidder (ex. 70-200mm).
Du har flere muligheder
Det kræver udstyr at komme helt tæt på de små motiver, men som Børge og Martin demonstrerede og fortalte, behøver det ikke at koste meget at komme igang med makro. For at vise hvilke muligheder du har inden for denne fotografiske genre, havde de to lavet en hel makro-buffet af udstyr til Nikon/Canon, som deltagerne kunne se og prøve.
Overordnet har du tre mulige veje til at lave makrobilleder.
- Mellemring
- Omvenderring
- Makroobjektiv
Mellemringe
En mellemring er et afstandsstykke, som du sætter mellem kamera og objektiv. Denne ring bevirker, at du kan stille skarpt på motiver tættere på end du normalt ville kunne med det samme objektiv. Da du kommer tættere på bliver forstørrelsen større. Der er hverken tab af billedkvalitet eller lys, da mellemringen kun er et “rør” og ikke indeholder linser. De fleste mellemringe overfører data mellem objektiv og kamera (så husk at købe modellen til netop dit kamera), og autofokus skulle stadig virke. Omvenderringe kan typisk købes i sæt med tre ringe, som har forskellig højde og dermed forskellig effekt på fokuseringsafstanden. Du kan sætte flere mellemringe oven på hinanden for at komme endnu tættere på. Da mellemringe er simple er de også billige. Et uoriginalt sæt med tre kan købes for ca. kr. 1.000,- og Kenko eller Meike er gode mærker at kigge efter. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Når mellemringen er monteret, kan objektivet kun stille skarpt på et lille område tæt på objektivet. Du mister altså muligheden for at fokuser på haren som kommer hoppende lidt længere væk.
Omvenderring
En omvenderring er en ring af metal eller plast, som har gevind på den ene side og kameramontering på den anden. Gevindet skal passe til filtergevindet på fronten af dit objektiv og kameramonteringen skal selvsagt passe på dit kamera. Dermed kommer objektivet til at vende forkert, men det har den effekt, at du nu kan lave meget store forstørrelser. En mellemring er den billigste måde at lave makrobilleder og kan findes helt ned til ca. kr. 100,- for en enkelt ring. Til gengæld er der flere ulemper – Du skal indstille alt manuelt, du kan kun stille skarpt inden for et lille område og dit objektiv skal have muligheden for mekanisk at indstille blænden.
Makroobjektiv
Med et rigtigt makroobjektiv har du muligheden for at komme tæt nok på, til at opnå forstørrelse på 1x (og nogen kan komme endnu højere op). Makroobjektivetet kan stille skarpt til uendeligt, så du kan hurtigt vende kameraet mod kronhjorten og lave et billede, og i det hele taget bruge makroobjektivetet som et helt almindeligt objektiv. Ulempen er prisen, som er noget højere end de andre alternativer, da du her får et helt objektiv med linser, elektronik og alle muligheder. Et makroobjektiv koster fra ca. kr. 3.000,- og op.
Pas på dybdeskarpheden
Blænde og dybdeskarphed forholder sig til hinanden. Jo tættere du går på motivet des mindre bliver dybdeskarpheden (ved samme blænde). Og jo højere blændetal des større dybdeskarphed (ved samme afstand)
Du kan derfor vælge et højere blændetal for at få større dele af dit motiv skarpt – Helt som du plejer, når du ønsker mere af motivet i fokus.
Ved makrofoto går du meget tæt på, så din dybdeskarphed bliver meget, meget lille. Det betyder, at det måske slet ikke er muligt at få hele motivet skarpt. Du har måske allerede set det, når det kun er det yderste af sommerfuglens følehorn, som er skarpe mens bagkroppen bliver mere og mere sløret.
Mange fotografer er udfordrede på grund af netop dybdeskarpheden, så det er vigtigt, du forstår hvordan det virker.
Undgå helt store blændetal som eksempelvis blænde 22 eller højere, da der opstår et fænomen kaldet diffraktion, hvor lyset afbøjes og giver dårligere billedkvalitet i form af generel reduceret skarphed.
Hvad gør du
Men hvad gør du så, hvis du bruger et højt blændetal, men stadig ikke har nok skarphedsdybde? Du har måske set flotte fotos med forstørrelser af insekter, hvor hele dyret er i fokus. Det er utvivlsomt opnået ved at anvende en teknik kaldet focus stacking (på engelsk). Frit oversat til dansk bliver det til stabling af billeder med forskellige skarpe områder. Teknikken kræver en helt fast opstilling, så der bruges stativ eller en slæde og dit motiv skal sidde helt stille (så kan man jo tænke på, hvordan det kan lade sig gøre med levende dyr, men lad det nu ligge, for lige nu drejer det sig om teknikken). Du starter ved at stille skarpt på snuden af fluen (hvis det da er en flue, du laver billede af) hvorefter du laver et billede. Derefter stiller du skarpt på et punkt lidt længere væk og laver et nyt billede. Sådan bliver du ved, til du har lavet billeder af hele motivet. Nu står du med et antal billeder (måske 5 billeder, måske 1000) som hver har et skarpt område af motivet. Tilsammen skal alle de skarpe områder gerne dække hele dit motiv. Alle disse billeder skal nu sættes sammen til ét billede.
Du kan bruge Photoshop og gøre det manuelt eller du kan bruge et program specielt til dette formål som ex. Helicon Focus. Du finder flere andre programmer ved en hurtig søgning på google efter “software for focus stacking”.
Det er ikke kun til fotografering af insekter, du kan bruge focus stacking. Også inden for landskabsfotografering benyttes teknikken ofte, for at opnå skarphed i hele billedet, lige fra blomsten i forgrunden til bjerget langt væk i baggrunden.
Husk lyset
Nu ved du, at du ofte kommer til at bruge høje blændetal til makrofotos. Fra eksponeringstrekanten husker du måske sammenhængen mellem blænde, lukkertid og ISO (ellers kan du læse mere i artiklen Den kreative trekant).
Når du vælger højere blændetal bliver dit billede mørkere. Det kan du modvirke ved at vælge længere lukkertider eller højere ISO. Hvis du ligger med næsen i en blomst, eller du har fokuseret på et kornstrå en sommeraften, opdager du hurtigt, at selv den svageste brise kan få motivet til at flytte sig i vinden. Hvis din lukkertid er relativ lang, vil vinden altså få dit motiv til at blive bevægelses-sløret. Det modvirker du ved at vælge en kortere lukkertid.
Så er der kun ISO tilbage. Du kan skrue op for ISO til du får den ønskede belysning af billedet. Men jo højere du skruer op for ISO des mere billedstøj ser du i billedet. Altså kan du ikke løse opgaven. Medmindre du kun laver makrobilleder i højt solskin eller hvis du medbringer dit eget lys.
Lav din egen flash diffuser
Martin viste en flash diffuser lavet af hvidt skumplast som sættes direkte over hovedet på din blitz. Trods det at være så godt som gratis, giver et godt lys på dit makromotiv, og du kan sagtens selv lave en.
Du kan naturligvis også bruge almindelige blitze på helt normal vis.
En speciel form for blitz er en ring-flash. Ring-flashen monteres på enden af objektivet og kan give dig skyggefri billeder, hvis det er dit ønske. Du kan også ændre lysstyrken uafhængigt i de to sider, og derved give dybde i billedet.
LED eller flash
Fast lys i form af LED er også et alternativ til makrofotografering. Med den rivende udvikling af LED-lys bliver de mere og mere lysstærke og får flere funktioner. Hvis du sammenligner lysstyrke er LED dog endnu ikke på niveau med flash, så hvis det er rå lysstyrke, du er ude efter skal du vælge en flash. Men LED har den store fordel, at du direkte kan se resultatet af dit lys, og du behøver ikke tænke på synkroniseringshastigheder mellem blitz og kamera, for den lyser hele tiden.
Har du brug for makro
Du kan sagtens lave flotte billeder uden at have brug for 1x forstørrelse. Måske dine motiver er større end din sensor, eller du kan beskære billedet for at komme tættere på. I begge tilfælde kan du komme tæt på, uden at der i teknisk forstand er tale om et “ægte” makrobillede.
Fri leg
Efter Børge og Martins introduktion og fordybelse i udstyret, var der fri leg i haven. Her var der mulighed for at prøve det demonstrerede udstyr og gå på opdagelse i motiverne.
Kom ud og prøv
Nu sidder du og brænder efter at komme ud og finde små motiver. Bare kom af sted. Det er en spændende verden, som venter på dig. Og du kan finde makromotiver alle steder. Blomsten i vindueskarmen, fluen eller edderkoppen inde i stuen, men også lige udenfor din havedør. Haven, blomsterbedet, skovbundet, grøftekanten – Alle steder er der små ting, som du vil overraskes over at se helt tæt på.
Sørg for at give dig tid til at få øje på motiverne. Det kan godt tage lidt tid at vænne øjnene til at finde de små ting, så husk, hvis du ikke kan finde nogen, er du bare ikke tæt nok på.
Læs også artiklen: Makro – De helt små ting eller i Martins 10 tips til bedre macrofotos (kun for medlemmer).
