Du ved det helt sikkert godt – Billeder fortæller ofte mere end ord. Derfor kontaktes vi jævnligt af foreninger i Kibæk og omegn, hvor de spørger, om vi kan hjælpe dem med at lave billeder fra deres aktiviteter.
Som for eksempelvis da Kibæk IF Fitness – Dance-fit, havde planer om at lave noget til årets Knæk Cancer, men manglede et billede.
Det blev til dejlige billeder af aktive, glade mennesker, som nyder aktiviteten i deres forening. Nøjagtig som vi selv gør i vores fotoklub.
Vi kan naturligvis ikke garantere, at vi altid kan hjælpe alle, men vi kan vist alligevel godt konkludere, at vi har hjulpet med rigtig mange billeder fra masser af aktiviteter i Kibæk og omegn.