Noget af det gode ved at være med i en fotoklub er at vi kan lave arrangementer, hvor vi deler vores hobby og passion, og samtidig inspireres til at udforske eksempelvis nye motiver og fototeknikker.
Denne klubaften i februar var Carsten Krog Pedersen inviteret til Kibæk Fotoklub for at holde foredrag om det anderledes, kreative naturfoto, og 45 foto- og naturintresserede tilhører fra det meste af Midt- og Vestjylland sad klar i Alhuset. På sin egen nordjyske facon gav Carsten alle i lokalet et ordentligt kreativt puf. Vi var nogle, der følte det som et tiltrængt spark, men vi er jo så forskellige.
Det uskarpe billede
Et billede behøver da ikke være skarpt!
Lad os sammen med Carsten slå fast: Billeder må gerne være uskarpe – Ikke for uskarpe, men tilpas. Det varierer fra billede til billede, hvornår det bliver for uskarpt. Vær parat til at eksperimentere og lav mange billeder, for fejlraten forventes at blive høj.
Som Carsten udtrykte det:
“Hellere lave bevidst uskarpe billeder end ubevidst skarpe billeder”
Det kan godt føles utrygt at skulle lave uskarpe billeder, når hele din fotografiske opdragelse har gået ud på at lave dem skarpe. Derudover er alle dine objektiver designede til at give den bedste skarphed under alle forhold, og du har sikkert betalt kassen for at kunne putte de skarpeste objektiver i din egen fototaske.
Når du er kommet dig over chokket, bør du give det et forsøg. Det kan jo være, at du kommer til at lave billeder, du bliver glad for, og som bliver anderledes og spektakulære. Det vil vi jo gerne opnå som fotografer.
Du kan selv gøre dine billeder uskarpe ved for eksempel at “skyde gennem noget”. Prøv blot at tage en tot græs og hold den helt tæt på objektivets forreste linseelement. Du kan også proppe den samme tot græs ind i objektivbeskytteren. Du kan se effekten med det samme i søgeren eller på skærmen bag på kameraet, mens du flytter på græsset. Spændende.
Bregner eller egeblade er også gode at bruge som uskarpe elementer, da deres former er let genkendelige, uden at de behøver være skarpe.
Hvis du bruger autofokus, kan den godt blive udfordret af denne teknik, og du skal måske skifte til manuel fokus. Du kan også fokusere før du holder græstotten op foran objektivet.
En anden måde at lave uskarpe billeder på er ved at bruge en lang lukkertid. Når du eksponerer med en lang lukkertid, er der tid til, at både kameraet og motivet bevæger sig, mens billedet dannes på sensoren hvilket giver uskarphed. Hvor lang lukkertid du skal bruge afhænger, af hvor hurtigt du og motivet bevæger sig. Ved langsomme bevægelser skal du bruge længere lukkertider end ved hurtige bevægelser. Brændvidde og afstand til motivet spiller også ind så det er bare at eksperimentere for at find de bedste kombinationer.
Helt generelt sker der noget uforudset, når billedet bliver uskarpt. Den slørede for- eller baggrund skaber spænding, og kan betyde alt for et billede.
Stemningen i billedet er vigtigst
Historien og stemningen i et billede er det vigtigste i Carstens billeder. Det er ikke vigtigt, om billedet er skarpt eller om det er en hættemåge eller en stormmåge. Igen, det er stemningen, farverne, mønstrene, der er vigtige, hvilket ligger i direkte sammenhæng med det uskarpe billede, som vi diskuterede ovenfor.
Der blev aftenen igennem vist adskillige eksempler på netop dette.
Nogle fototekniske overvejelser
Brug af vidvinkel objektiv (eksempelvis 24 mm eller lavere) gør ofte billedet mere spændende end et teleobjektiv (eksempelvis 200mm eller højere).
Carsten bruger tit lange lukkertider. Ud over at give lækre, uskarpe billeder betyder brugen af lange lukkertider også ofte, at billedet overbelyses. Dette kan være en god ting og et effektivt middel til at simplificere billedet. Simplificeringen kommer, når ellers forstyrende elementer forsvinder i de overbelyste områder.
Mange gange ender billederne som sort/hvide. Især teknikken med lange lukkertider resulterer ofte i sort/hvide billeder, som dog altid optages i farver i kameraet, for senere at konverteres til sort/hvid på computeren. Med alle de digitale muligheder inden for billedbehandling er det let at afprøve to versioner af det samme billede: Farve eller sort/hvid. Så kan du selv bedømme, om farverne tilføjer værdi eller om de distraherer.
Fugle betyder meget
At fugle betyder meget for Carsten er helt åbenlyst.
Fugle kan være med til at ændre billedet fuldstændigt. Selv i landskabsbilleder, kan en fugl på himlen gøre en kæmpe forskel og gøre billedet meget stærkere.
Sæt dig ved Bulbjerg og betragt fuglene, mens du venter på at lyset falder tilstrækkelig meget, til at du kan bruge lange lukkertider for at lave de flotteste fuglebilleder. Fuglene bliver ved med at komme forbi, så du har masser af muligheder for at eksperimentere og justere, til du er tilfreds.
Du kan også sætte dig, eller endnu bedre lægge dig på ryggen i det høje græs, og kigge op i himlen. På den måde fjerner du mange forstyrende elementer, og kan komponere de flotteste billeder med græs og fugle. Det er bare at vente og nyde.
Et andet eksempel på et spændende fuglebillede var af en fiskehejre. Billedet viste to silhouetter af den samme fiskehejre hvilket var lavet ved en meget lang lukkertid og kameraet på stativ. Eksponeringen var startet i én position og på et tidspunkt satte Carsten en klap foran objektivet og flyttede/drejede kameraet, fjernede klappen og fortsatte eksponeringen. Resultatet var et mystisk og anderledes billede af en fiskehejre.
Brugt og billigt udstyr er godt udstyr
For mange fotografer spiller udstyret en stor rolle, og da udviklingen inden for digitale kameraer går stærkt, er det let at blive fristet til at købe nyt fotogrej.
Også på dette område er Carsten gået imod strømmen.
Yndlingsudstyret består i dag af gamle objektiver, som er købt brugte, og tæller blandt andet gamle østtyske og russiske objektiver. De fleste gamle objektiver har en anden fatning end kameraet, og passer derfor ikke direkte på kamerahuset. Men med en adapter kan man montere et gammelt objektiv med skruefatning M42 på de fleste kameramærker. Du skal bruge manuel fokus, men til gengæld får du nogle helt unikke billeder, og disse gamle objektivers evner til at lave lækre, uperfekte og slørede baggrunde er eminente.
Hvis objektivet alligevel ikke passer på hverken adapter eller kamerahus kan tape bruges. Kommer der lys ind, så brug mere tape, eventuelt kombineret med et toiletpapirsrør.
Carsten fremhævede det morsomme og tankevækkende i, at han har vundet konkurrencen om Danmarks bedste naturfoto med udstyr som samlet har kostet ham under 2.000 kroner. Til sammenligning kan nogen af konkurrenterne sagtens have brugt udstyr til over 200.000 kroner.
Konkurrencen om Danmarks bedste naturfoto afholdes hvert år af Naturfotografer i Danmark og viser et meget højt niveau af danske naturfotografer, samt den skønne natur vi omgives af.
Moderne objektiver skal være super skarpe og fuldstændig uden fejl. Sådan er gamle objektiver ikke nødvendigvis. Her kan der være fejl i glasset. Nej, vent. Det er jo ikke fejl, for sådanne imperfektioner kan skabe de flotteste regnbuefarver når du fotograferer i modlys og lyset afbøjes i “fejlen”.
Da det nu alligevel er det gamle udstyr, som er Carstens foretrukne, har han sat sit moderne udstyr til salg. Om der var købere i løbet af aftenen vides ikke.
Giv dig selv en udfordring
Coronatiden har for Carsten såvel som for mange andre betydet meget mere tid sammen med familien og deraf mange familiefotos. Også nogle af de billeder, der virkelig betyder noget. Billeder af mennesker påvirkede af situationen og af livet.
Betydningsfulde billeder går ofte tæt på. Tæt på motivet og du involveres personligt og følelsesmæssigt.
Carsten har et råd til dig: Pres dig selv til at turde spørge, om du må lave den slags betydningsfulde billeder, hvor du investerer dig selv og motivet, og spørg på forhånd dig selv, hvad du virkelig vil med billedet.
For hvad har du at miste?
Om foredragsholderen
Carsten er tæt knyttet til naturen, og flyttede derfor fra Esbjerg til Thy og bor nu med familien i Frøstrup tæt på noget af det skønneste danske natur. Bare se på Bulbjerg og Vejlerne.
Før det arbejde han for Skov & Naturstyrelsen og boede i den forbindelse i en periode på Langli, en lille ø i Vadehavet ud for Esbjerg, for at observere vildt og ringmærke fugle.
Carstens favoritfugl er i øvrigt sandternen.
De fleste af de billeder Carsten laver i dag, er lavet inden for cykelafstand fra hjemmet i Frøstrup. Så er det heldigt, at han har den flotteste natur lige i baghaven.
Efter eget udsagn har han opgivet at lave billeder som alle de mange dygtige fuglefotografer i Danmark. Derfor retningen med brugt og billigt grej og den kreative tilgang til billedet.
Mange af Carstens billeder er også med i bogen “Vingesus – Vejlerne i glimt” som Carsten har skrevet sammen med Henrik Haaning Nielsen. Her får du et dejligt indtryk af Carstens hjemmebane Vejlerne.
Ud over at fotografere og lave bøger har Carsten også et galleri i Frøstrup. Ikke overraskende finder du mange naturmotiver, men kig selv forbi på Søndergade 22 i Frøstrup.
Du kan se mange af Carstens billeder, læse digte og finde historien om “Stolen ved havet” på billedsprog.dk.
Tak for en god aften
Tak til Carsten for en fremragende og spændende aften, med masser af inspiration til de næste mange fototure. Vi byder dig meget gerne velkommen en anden gang.
Også tak til alle fremmødte for at tage turen til Kibæk en helt almindelig onsdag aften. Hvor er det skønt, at vi kan dele vores hobby på tværs af klubberne.
Vi ses derude eller i fotoklubben.
Vejlerne
Hvis du ikke kender Vejlerne, er det bare med at komme afsted. Vejlerne ejes og drives af Aage V. Jensen Naturfond, som beskriver området således:
Vejlerne er Nordeuropas største fuglereservat og et af de vigtigste områder for ynglende og rastende vandfugle. Her ligger Skandinaviens største sammenhængende rørskove, og udstrakte enge og søer sikrer faste levesteder for store bestande af trængte vandfugle. Flere end 300 fuglearter er registreret i Vejlerne, heraf 130 ynglende. Mindst 10 fuglearter har deres vigtigste, danske levested her. Fugletårne, fugleskjul og publikumscenter giver let adgang til naturoplevelser for alle, og omfattende beskyttelse og plejeforskrifter udvikler naturværdierne fremover.
Aage V. Jensen Naturfond