Årets generalforsamling fandt sted den 1. marts 2023. Her var 13 medlemmer sammen om at vælge og bestemme.
Det hele foregik i bedste fordragelighed. Der var da heller ikke forventet sværslag, men man ved jo aldrig med generalforsamlinger.
Hovedpunkterne
Kontingentet er uændret 400,00 kr, og vi er dermed stadig en af Danmarks billigste fotoklubber. Men hold da op hvor har vi haft mange aktiviteter i 2022.
“Naturen tæt på” fortsætter det høje aktivitetsniveau i 2023 med nogle fantastiske personligheder til at holde foredrag og workshops for deltagerne.
Der var nyvalg til Peter Støttrup som bestyrelsessuppleant i stedet for Carsten, som ikke ønskede genvalg.
Der var genvalg til følgende personer:
- Jørgen (bestyrelse)
- Trine (bestyrelsessuppleant)
- Ingrid (revisor)
- Keld (revisorsuppleant)
Du kan læse referatet, se regnskab og budget her (kræver medlemslogin)
Den nye bestyrelse
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:
- Jørgen (formand)
- Ane Marie (kasserer)
- Charlotte (sekretær)
- Trine (1. suppleant)
- Peter S. (2. suppleant)