Sponsorfotos – Trafikskolen

Trafikskolen af Peder P. Pedersen

I Kibæk Fotoklub vil vi rigtig gerne hjælpe dem, der hjælper os. Derfor var vi super glade for at være med til teoriundervisning hos Trafikskolen for at lave sponsorfotos.

Fotografer fra Kibæk Fotoklub var til undervisning i lokalerne i både Kibæk og Ikast, hvor eleverne lærte om færdselsloven og hvordan man opfører sig i trafikken, så vi alle kan færdes sikkert. Vi var vist flere, der fik genopfrisket nogle af reglerne.

Billederne vil Trafikskolen bruge til deres nye hjemmeside, og vi glæder os til at se resultatet. Der blev iøvrigt lavet mange flere billeder end dem, der vises herunder, og Trafikskolen kan frit vælge mellem dem alle sammen.

Hvad er sponsorfotos

Sponsorfotos er et koncept, hvor Kibæk Fotoklub hjælper vores sponsorer med billeder, som den enkelte sponsor kan bruge til udsmykning i receptionen, hjemmesiden eller årsrapporten eller noget helt fjerde. Det er vores måde at sige tak for støtten. Vi tror nemlig på, at et samarbejde går begge veje, og da vi elsker at lave billeder, glæder vi os hver gang, en sponsor kontakter os for at få lavet billeder. På dansk hedder det win-win.

Hør mere om sponsorfotos

Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre, om sponsorfotos er noget for din virksomhed, så kontakt Jørgen Vestergaard på info@kibaekfotoklub.dk eller 21484955. Sammen finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe hinanden.

Del artiklen