“Naturen tæt på” havde inviteret til workshop med Ard Jongsma sidst i august, og billetterne blev revet væk på rekordtid. Stedet var Halmhuset i Sdr. Felding, for når man afholder workshop om naturfotografi, skal man naturligvis have natur lige uden for døren, og det har man ved Halmhuset.
Overskriften for dagen var “Kunsten i at fotografere naturen” som dermed lagde sig tæt op ad de tidligere arrangementer i “Naturen tæt på”, hvor formålet har været, at give alle interesserede mulighed for at dygtiggøre sig inden for naturfoto, så vi kan dele oplevelser med andre.
Ard gav den fuld gas dagen igennem, og jeg tror, alle deltagerne var godt trætte efter en hektisk dag, hvor meget af ens opfattelse af fotografiet var blevet udfordret og vendt på hovedet. Og da formatet for dagen var workshop, betød det, at der var indbygget tid til at afprøve den nye viden i praksis. Jeg tænker indbyggerne i Sdr. Felding har undret sig over den heftige trafik og de mange personer liggende flat på maven og med kameraer pegende i øst og vest.
Optakten
Ard startede dagen med at vise sit første naturfoto. Det var et foto af en viberede i Holland, hvor han boede med sine forældre, og Ard var da 11 år. Siden uddannede han sig til billedkunstlærer, hvilket tydeligt har smittet af på Ards udtryk i sine billeder. Selv om han i dag har sin indtjening fra eventfoto i firmaet Stillwords, og rejser verden rundt for at dokumentere store begivenheder, så benytter han alle tricksene med komposition, form, farver og kamerateknik fra sine naturfotos, for at skabe flotte og seværdige billeder til kunderne.
For ca. 25 år siden genoptog han naturfoto med et ønske om at lave billeder hvor motiverne var enkle og isolerede fra baggrunden. Han gik derfor ud og købte et dyrt objektiv. Det var et teleobjektiv for at kunne få motiverne tæt på, og for at kunne lave en “pløret” baggrund. Som en sjov note bruger Ard gerne ældre objektiver, og gerne med en adapter for at kunne bruge de bedste objektiver til formålet. Hans erfaring er, at nye objektiver bestemt ikke altid at er bedre end gamle.
Med nutidens kameraer er det blevet meget lettere at lære af sine billeder, da man kan se dem med det samme, uden at skulle vente på fremkaldelse og med information om kameraets indstillinger. Også i forbindelse med billedredigering har udviklingen hjulpet os fotografer. Ard undgår bevist at overbelyse billederne, da overbelyste områder kun i begrænset omfang eller slet ikke rummer data, og vil derfor vises i det færdige billede som en hvid plamage, hvilket ofte ikke er ønskværdigt. Mørke områder derimod indeholder stadig masser af information, hvilket er årsagen til, at Ard konsekvent underbelyser sine billeder, da han ved, at der kan trækkes masser af information frem fra de mørke områder, selv om de skulle være meget underbelyste.
Om du vil redigere eller ej kommer i Ards bog an på, hvad billedet skal bruges til. Hvis du påtænker at bruge et billede til en konkurrence, skal du være meget opmærksom på, hvor meget, eller rettere hvor lidt, du må redigere. Hvis billedet skal hænge hjemme over kaminen, kan du derimod give den gas, og ændre alt. Det er jo dit billede, og du kan gøre hvad du vil.
I dag sidder betjening af kameraet på Ards ryggrad, men det har det ikke altid gjort. I starten af foto-karrieren følte Ard udfordringen ved at huske på alt – Hvad skal jeg nu stille lukkertiden på? Har jeg husket at ændre ISO, da lyset skiftede? Hvilken blænde giver mig stor eller lille dybdeskarphed? Noget mange af os amatørfotografer bestemt kan nikke genkendende til. Metoden til at mestre dit kamera er enkel: Øv dig. Jo mere du øver dig, des lettere bliver betjeningen, og des mindre behøver du at tænke. Jo mere du øver dig, jo dygtigere bliver du.
Ards guldkorn
Ard øste ud af erfaring til de mange deltagere, som sad på stilke og lyttede intenst.
For eksempel er Ard vild med små motiver i store landskaber. Det giver et udtryk for ensomhed i billedet, hvilket for eksempel også kan opnås med negative rum og ved at motivet kigger ind i sådant et negativt rum. Husk, det er ikke en regel, at motivet skal kigge ind i billedet eller i et negativt rum. Det er ét forslag som du kan eksperimentere med og afvige fra, som du selv syntes.
Husk at ændre perspektivet. For at få variation i dine billeder, kan du skifte perspektiv. Ovenfra, nedenfra, i øjenhøjde, vidvinkel, tele, ting i forgrunde og så videre. Ard udfordrede deltagerne til at være ekstreme. Udfordr dig selv og vær ekstrem. Fortsæt ud af en tangent til du er blevet for ekstrem, og så kan du bakke tilbage igen.
Tåge er eminent til at skabe stemning i et billede. Gå derfor ikke af vejen for at lave billeder i tåge eller regn. Ofte giver modlys sammen med tåge eller regn fantastiske resultater. Du kan selv medbringe tåge i form af en vandforstøver, så du altid kan skabe den gode stemning, og vanddråber på en blomst ser altid godt ud. Hvis du har en blitz eller kraftig lygte, kan du skabe modlys hvor end du er.
En lidt anden teknik med lys er at skabe dine egne pletter af højlys. Prøv eksempelvis at tage et stykke sølvpapirsfolie og krøl det sammen. Når du folder folien ud igen, har det fået en masse kanter og flader, som kan bruges til at kaste lys i mønstre og pletter, hvis du lyser på det med en lygte. Du kan placere folien tæt på objektivet eller bag ved motivet, afhængig af hvilken effekt du ønsker. Prøv at flytte kameraet frem og tilbage og til siderne, for selv små ændringer i kameraplacering kan give store ændringer i billederne.
Brug tiden og vent på den gode situation. Det er ikke givet, at den gode situation opstår inden for de første to minutter efter du har stillet dig klar med kameraet. Vent! Brug masser af tid på at den allerbedste situation skal opstå. Heldet følger tålmodigheden.
Prøv at vise bevægelse. Hvis du altid bruger 1/1000s, som er en hurtig lukkertid i de fleste sammenhænge, vil dine motiver stå stille, da din lukkertid fryser bevægelsen. Prøv også at vise motivet i bevægelse. Et motiv i bevægelse kan vises, hvis du bruger lange lukkertider. Du kan vælge at holde kameraet stille, så motivet bliver sløret, eller du kan bevæge kameraet med motivet, hvorved motivet bliver skarpt mens baggrunden bliver sløret. Det sidste kaldes ofte for panorering. Afhængig af motivets hastighed kan en langsom lukkertid være 1/30s, men vær parat til at eksperimentere og forvent en stor andel billeder, som ikke bliver, som du ønsker.
En anden måde at arbejde med stemningen i et billede er med hvidbalancen. Fra det blålige og kølige til det orange og varme. Eller fuld knald på farverne med en vivid farveprofil. Optager du i RAW har du let ved at lege med hvidbalancen, når du redigerer billederne.
Nu vi er ved redigering, kan du også hjælpe beskueren af dit billede ved at reducere baggrundens farvemætning, så motivet står frem.
SIMPLIFICERING
Simplificering består i at fjerne al støj i billedet. Her er der ikke tale om støj fra brug af høje ISO-værdier, men derimod alle elementer i billedet, der forstyrer motivet. I sin enkleste form betyder det ALT andet end motivet. Du bør ikke kunne skelne detaljer i forgrund eller baggrund, for på den måde at fremhæve motivet.
Du har helt sikkert set masser af billeder, hvor baggrunden bag den flotte fugl er helt sløret til ensartet ukendelighed. Det kan være flot og give ro i billedet, og det er her, simplificering starter.
I starten af sin fotokarriere var det også simplificering, Ard selv ønskede at opnå med sine billeder.
Hvordan kommer vi af med al den STØJ?
Du har flere muligheder for at skabe et billede uden for- og baggrund.
Køb et dyrt teleobjektiv med et lille blændetal! Med en lang tele og et lille blændetal kan du lettere sløre for- og baggrund.
Du kan selvfølgelig godt smadre sparegrisen og købe nyt grej, men vær forberedt på, at teleobjektiver med lille blændetal godt kan koste det samme som en lille, ny bil. Heldigvis behøver du ikke nødvendigvis købe nyt eller dyrt, og du kan med garanti komme meget, meget langt med det udstyr du allerede har, eller med en minimal investering.
Prøv at arbejde med disse læresætninger for at simplificere motivet og fjerne støj i billedet:
- Jo mindre du har i baggrunden, desto mindre har du i baggrunden. Korrekt og det er ingen joke. Jo mindre du har bag ved dit motiv, des mindre støj har du i udgangspunktet, som du skal slippe af med. Prøv at flytte dig lidt til siden for at undgå støjende elementer, eller gå ned i knæene, så du får himlen som baggrund. Vær altid opmærksom på baggrunden.
- Jo større afstand fra motiv til baggrunden, desto mere uskarp bliver baggrunden. Jo længere du kan få dit motiv væk fra ting i baggrunden, des mere uskarp bliver baggrunden. Tænk på afstanden.
- Jo mindre blændetal du bruger, desto mere uskarp bliver baggrunden. Brug det mindste blændetal dit objektiv kan klare. Det er her, du kan opgradere, hvis du har for mange penge.
- Jo tættere du kommer på motivet, desto mere uskarp bliver baggrunden. Kom så tæt på motivet som muligt. Den største sløringseffekt af baggrunden får du, hvis du kommer ind på den korteste fokuseringsafstand dit objektiv kan klare. Du kan også prøve at komme så tæt på motivet, at man slet ikke kan se noget af baggrunden. Øv dig i at komme tæt på, og du kan lige så godt bruge en gråspurv i hækken som en havørn.
- Jo større brændvidde du bruger, desto mere uskarp bliver baggrunden. Jo længere tele jo mere uskarp. 1200mm er meget mere uskarp end 24mm. Og meget dyrere.
Der er også andre måder, hvorpå du kan få en ensartet baggrund.
- Hvis baggrunden er lys i forhold til motivet, kan du tvinge kameraet til at overbelyse baggrunden, hvorved baggrunden bliver hvid eller grå, samtidig med at du kan se det isolerede motiv. Ved modlys er det en let opgave, og du kan jo selv medbringe lys og lave dit eget modlys.
- Du kan også gå den modsatte vej og gøre billedet helt mørkt ved eksponering. Her skal du så bruge lys på motivet for at få det “malet” frem af mørket. Lyset kan for eksempel komme fra en blitz eller en kraftig lygte.
- Beskæring er også en metode til at simplificere et billede. Alt det, der ikke er positivt i billedet skal væk. Beskær gerne dramatisk og abstrakt. Beskæring kan naturligvis både gøres i kameraet men også i efterbehandling.
Opgave 1: Simplificer. Find et motiv og isoler det. Når du er færdig prøver du igen. Og så lige en gang til. Øvelse gør mester.
Artiklen fortsættes med del II – Komplificering.
Tak
Kæmpe tak til Ard og til alle deltagere. Vi håber, I alle havde en god dag, hvor I blev udfordret i naturfotografi.
Vi håber at se jer igen og ikke mindst nogen af jeres dejlige naturfotos.