Der var ikke meget grin i salen da Mikkel Hørlyck, lige hjemvendt fra Somalia, gæstede Kibæk Fotoklub for at vise billeder og fortælle historierne bag dem med foredraget “Menneskeskæbner på kanten”.
Mikkel Hørlyck betegner sig selv som konfliktfotojournalist, og det er netop konflikter, Mikkel opsøger for at dokumentere menneskeskæbner. Derfor var titlen på aftenens foredrag “Menneskeskæbner på kanten”. Selv om Mikkel kun er 33 år gammel, har han set og fulgt flere menneskeskæbner end det er rart at tænke på. I det hele taget var det ikke et “rart” foredrag. Tværtimod. Steder som Ukraine, Bosnien, Moldova, Danmark, Italien, Somalia og Sierra Leone rummer desvære alle fortællinger om mennesker i nød. Men nøden skyldes mange forskellige forhold. Krig, stoffer, fattigdom, flugt og stigmatisering har helt tydeligt forskellige ansigter, men alle resulterer i menneskelige tragedier og forfærdelige historier.
Trods de mange oplevelser fra verdens dystre sider, tror Mikkel på fred og at billeder kan formidle historierne. Derfor er han selvstændig fotograf, og kan selv vælge hvilke historier han vil fortælle. Her vælger han altid at finde den menneskelige vinkel, og Mikkel er stolt over at have mødt og fortalt historierne fra de mennesker, han få lov til at portrættere.
Selv om troen på fred er fundamental, er det hårdt at vide, at man har mødt mennesker, som er blevet dræbt.
Desværre er krigen i Ukraine stadig aktuel, og Mikkel har været der. Han fortalte historierne og viste billederne om, hvilke ødelæggelser de russiske missiler laver for civilbefolkningen. Folk er bange, for russerne er voldsomme hvilket tydeligt fremgår af Mikkels billeder. Et voldsomt billede viser en hårdt såret mand blive reddet ud fra murbrokkerne i et sønderskudt område. Manden overlever, men samme aften finder man hans kone og barn døde. Billederne er med til at vise de mange civile tab og samtidig dokumentere krigsforbrydelser begået mod civile og nødhjælpsarbejdere.
Når Mikkel er på opgave, vurderer han konstant, hvor hans billeder kan gøre en forskel. Således sagde han nej til at komme med i skyttegravene ved frontlinjen i Ukraine. Ikke fordi det var for farligt, og Ukraine er et farligt sted, men fordi historierne skulle fortælles om de lokale ældre, der stadig bor i krigsområdet. Selv i katastrofeområder holder folk fast i deres hjem – For hvor skal de tage hen? De ældre i området samles hos Læger uden Grænser, som er i området og som besøger de tilbageværende. Mikkel har besøgt både Donetsk og Khakiv, og kunne fortælle om områder, hvor hvert eneste hus er ramt af granater.
Man behøver ikke se langt for at få øje på mennesker i udfordrede situationer. Mikkel har også fotograferet migration, altså mennesker, der søger en ny og bedre tilværelse et andet sted end der, de kommer fra. Kort sagt er de på vej til et sted med en fremtid. Områderne omkring Middelhavet er centrum for mange menneskers flugt fra krig, hungersnød og fattigdom. Til foredraget viste Mikkel billeder og videoer fra redningsaktioner på vand og på land, og der er slet ingen tvivl om, at det er en kamp for livet. Hvis man ligger i Middelhavets bølger er overlevelse helt bogstaveligt, og kun frivillige nødhjælpsarbejdere i små både afgør, om du lever eller dør. I løbet af fem år er 87.000 mennesker reddet på Middelhavet.
I samarbejde med IOM, International Office for Migration, som er en FN organisation, har Mikkel været i Bosnien, hvor migration desværre også er et tema. Her fulgte han mennesker fra mange forskellige lande på vandring gennem bjerge og uvejsomt terræn. Nogle af ruterne gik ad veje, hvor der stadig var miner efter krigen i Bosnien i 1990´erne.
Et andet projekt bragte Mikkel Hørlyck til Rumænien og Moldova, hvor han besøgte og dokumenterede forholdene på børnehjem. Mange af de børn Mikkel besøgte var på børnehjem på grund af handikaps, fysiske eller psykiske. I de besøgte områder er stigma, altså fordomme og negativ opfattelse om en gruppe, der er anderledes, som eksempelvis handikaps, et udpræget problem for handikappede. De portræterede børn har ikke en lykkelig barndom, og Mikkels projekt viser nok en gang hvor stærkt, fotografiet er som historieformidler. Uden at kunne tale sproget, kunne de kommunikere gennem øjnene, og der blev vist mange stærke billeder fra børnehjemene.
Forud for en opgave ligger lang tid med research. Disse forundersøgelser går naturligvis på hvilke forhold, man som fotograf kommer hen til, men forberedelserne går også i høj grad på at forberede sig mentalt på de oplevelser og følelser, der uundgåeligt vil opstå.
Trods de meget voldsomme oplevelser, som billederne taler deres tydelige sprog om, sidder Mikkel roligt og smilende, mens han fortæller de portræterede personers historier. Hans tone og fortælling er engagerende, men uden at blive sensationel. Ja, faktisk er hans fortællestil nærmest observerende, præcist som billederne.
Undervejs i foredraget var der naturligvis kaffepause hvor snakken gik livligt blandt deltagerne. En af de mange gode ting ved at holde et åbent arrangement, hvor alle er velkomne, er, at folk mødes på kryds og tværs.
Se også invitation til foredraget her.
"Selv i katastrofeområder holder folk fast i deres hjem"
Mikkels vej ud i verden
Mikkel Hørlyck gjorde som ung tjeneste i det danske forsvar og var i den forbindelse også FN-soldat udsendt til Libanon. Efter endt soldatertid begyndte Mikkel målrettet at arbejde med fotografi, hvilket i 2021 resulterede i uddannelse som fotograf fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Allerede under uddannelsen var det menneskeskæbner, der var i fokus. Således blev historien om Jørgen, en århusiansk stofmisbruger fortalt ved at Mikkel fulgte Jørgen tæt i op- og nedture. Faktisk besøgte Mikkel Jørgen på sygehuset i 2021 kort for Jørgens død som 61-årig . Og Mikkel lavede et særligt billede af Jørgens døde krop i kapellet. Helt særligt og helt efter aftale med Jørgen.
Når Mikkel er på arbejde med kameraet, er hans tilgang altid at være ydmyg over for situationen og de mennesker, der er i den, og han prøver at være så normal som muligt for at undgå opmærksomhed og at blive konfronteret – i værste fald med vold. Han viser altid, at han er der med kameraet, og han spørger altid om lov hos de portræterede mennesker. Ikke noget paparazzi.
Arbejdet med at fortælle menneskeskæbner kan foregå helt selvstændigt og på personligt plan som med historien om Jørgen, men ofte foregår arbejdet sammen med internationale organisationer og NGO´er, som blandt andet Læger uden grænser og Ingeniører uden grænser. Læger uden grænser hjælper mennesker i kriseområder. Ingeniører uden grænser hjælper også i kriseområder, men her er projekterne ofte omkring infrastruktur, klimaforandringer eller verdens affald.
Som freelance fotograf søger Mikkel selv finansiering af sine projekter.
"Det hårdeste ved jobbet er bevidstheden om at have mødt mennesker, som er blevet dræbt"
Overvejelser om foto
Mikkel har valgt at bruge et Fujifilm XT-4 kamera hvortil han har et 23mm og et 80mm objektiv (hvilket svarer til 35mm og 120mm på et full frame kamera).
Mikkels billedstil er reportage, hvor han dokumenterer, hvad han ser. Fordi billederne er reportage, må fotografen ikke påvirke situationen eller bede de portræterede om at gøre bestemte ting. Fotografen må følge med og være observerende. Men selv i en reportagesituation vil man som fotograf fortælle en bestemt historie med billedet, hvilket kan gøres med de generelle fototeknikker som komposition, valg af objektiv og billedudsnit samt naturligvis blænde, lukkertid og ISO.
Der er ingen tvivl om, at situationer i kriseområder kan udvikle sig ekstremt hurtigt, så det kan ikke nytte, at man som fotograf står og forsøger sig frem med kameraindstillinger eller komposition. Der er ikke tid til at tænke, så alt fototeknisk skal du have styr på forud for situationen.
For at kunne arbejde hurtigt, har Mikkel indstillet sit kamera på autofokus og Auto ISO. Med Auto ISO indstiller kameraet selv ISO-værdien for at give den ønskede eksponering. Det betyder dermed, at Mikkel selv indstiller blænde og lukkertid.
Det er sjældent, Mikkel bruger blitz i sine billeder, men det sker nogle gange indendørs.
Historiefortælling
Mikkel gav nogle gode råd til fotografen, der gerne vil arbejde med historiefortælling:
- Gengiv hænder. Hænder fortæller en stærk historie, som du kan fange med dit kamera.
- Et andet element er den portrætteredes blik. Øjne og blikke kan være meget intense og fortælle rigtig meget om motivet. Husk at fotografere øjne.
Som fotografer er vi ofte meget selvkritiske, og alt det tekniske skal være perfekt i billedet: Eksponeringen skal være perfekt, fokus skal være perfekt og så videre. Her har Mikkel endnu et råd. Når du har lavet dine billeder og skal udvælge, hvilke der skal arbejdes videre med og eventuelt samles til en serie, så fokuser på følelsen i billedet i stedet for det tekniske. Beskueren lægger mærke til hvordan et billedet føles, og ikke alle de tekniske finurligheder.
Effekten af din historie bliver stærkere, når du omhyggelig udvælger billeder, som passer til din fortælling. Billederne bliver også stærkere, når de vises som en serie i stedet for enkeltstående billeder.
"Fokuser på følelsen i billedet i stedet for det tekniske. Beskueren lægger mærke til hvordan et billedet føles, og ikke alle de tekniske finurligheder."
Billedbehandling
Langt de fleste billeder i “Menneskeskæbner på kanten” er i sort/hvid. Det er et bevist valg fra Mikkels side. Farver kan være distraherende i et billede og ligefrem trække opmærksomhed væk fra det centrale. De sort/hvide billeder , som deltagerne så som en del af “Menneskeskæbner på kanten”, var meget stærke og direkte. På mange af billederne var der blod, og hvis disse havde været i farver, ville de risikere at være for brutale.
Etiske regler for reportagefotos
Reportagefotos er underlagt et strikt etisk kodeks for at sikre troværdighed og integritet i fotojournalistikken. Her er de vigtigste retningslinjer for reportagefotos:
Troværdighed
- Reportagefotos skal give en fair og troværdig gengivelse af virkeligheden. De skal indfange det præcise øjeblik, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket, uden manipulation eller opsætning.
- Integriteten i det fotojournalistiske øjeblik skal altid bevares.
- Reportagefotos er bundet af tid og sted og skal knyttes til aktuelle begivenheder.
- Fotografen må ikke påvirke situationen eller instruere de afbildede personer.
Manipulation og efterbehandling
- Der må ikke fjernes eller tilføjes noget til det oprindelige billede.
- Sammenkopiering og dobbelteksponering er ikke tilladt.
- Billederne må ikke være manipulerede eller opsatte på nogen måde.
- Begrænset digital efterbehandling er tilladt i overensstemmelse med god praksis, men må ikke ændre billedets grundlæggende indhold eller budskab.
