
Adobe er kæmpestor inden for grafisk software, og vi kommer ikke uden om at nævne Adobe Photoshop og Adobe Lightroom Classic, når vi taler billedredigering. Heldigvis findes der alternativer til Adobes programmer, men rigtig mange fotografer bruger Photoshop og en af Lightroom-udgaverne. Den positive vinkel på denne næsten monopollignende tilstand er, at der findes masser af ressourcer på nettet, så du altid kan finde hjælp til din udfordring. Youtube flyder nærmest over af videoer fra folk, der vil hjælpe dig. Bare søg efter noget i stil med “lightroom classic” og du får masser af hits. Noget er godt og andet er mindre godt, så er det sagt.
En af de rigtig gode ressourcer er amerikanske Aaron Nace fra Phlearn. Hvis du mangler god og gratis undervisning i både Adobe Lightroom Classic og Adobe Photoshop, er phlearn et rigtig godt bud, hvis du er ok med, at det hele er på engelsk.
Udgangspunktet for denne artikel er de gratis læringsmuligheder, men Phlearn har også en “Pro plan” hvor du for 99 dollars om året for adgang til endnu mere materiale.
Lær Lightroom Classic gratis på 30 dage
Netop nu lancerer Phlearn et 30 dages kursusforløb i Adobe Lightroom Classic helt gratis. Hvis du mangler at bliver skarp i Lightroom Classic, er det oplagt at kigge med. Det er helt uforpligtende og hvis du følger med på Youtube, behøver du hverken aflevere mailadresse eller kreditkortnummer. Kurset bringer dig rundt i hele programmet fra det grundlæggende til det mere avancerede, så du kan med garanti lære en masse.
Du kommer direkte til kursuset ved at klikke på videoen herunder. Efter introen vælger du selv de lektioner, du vil se.
OBS
Kibæk Fotoklub er ikke på nogen måde forbundet med Phlearn og vi modtager ikke kommision eller goder af nogen art, hvis du vælger at bruge linksene i denne artikel.
For fem år siden lavede Phlearn et lignende 30 dages gratis kursus i Adobe Photoshop. Kurset er stadig tilgængelig, og selv om det naturligvis er en ældre version af Photoshop, der undervises i, kan du lære rigtigt meget alligevel.