Lad være med at slette (hvorfor skulle du dog også gøre det?)

Brudepar af Kim Andersen

 

Du kender det. Festen er i fuld gang og du knipser løs for at fange alle de rørende og unikke situationer, som kun opstår én gang og aldrig kan gentages. Det pres er du helt bevist om. Undervejs stopper du op for at kigge bag på kameraet, hvor du lynhurtigt konstaterer, at det netop eksponerede billede langt fra lever op til dine forventninger. Måske er det endda hele serien, som er kikset.

Hvad gør du nu?

Hvilken slags fotograf er du

Indskudt parallelfortælling:

Der findes to slags fotografer i verden. Dem, som sletter billeder, med det samme, og dem som ikke sletter billeder med samme.

Hvilken slags fotograf er du? Sletter du med det samme?

Hvis du svarede “nej” til ovenstående, er alt i orden, og du fotograferer bare videre.

Hvis du svarede “ja”, vil jeg gerne spørge dig hvorfor.

Hvorfor slette

Brudepar af Kim Andersen

Du har næppe akut brug for den ekstra plads det netop slettede billede frigør på hukommelseskortet.

Tænk også på, at mens du står og vurderer dit billede og sletter, bruger du værdifuld tid, som kunne have været brugt på dit motiv. Og i værste fald misser du fuldstændigt dit drømmebillede, da situationen naturligvis sker mens du står og sletter. Æv. Du kan alligevel ikke ændre billedet – Brug det til at lære af, men lad være med at bruge tid på at slette.

Det kan jo også være, at du rent faktisk kan bruge det alligevel. Når du kommer hjem og ser alle dine billeder på en stor skærm, ser du måske andre muligheder med billedet, end du kunne forestille dig mens du fotograferede.

Til bryllup

Ovenstående var netop hvad der skete for Kim, mens han var til bryllup. Da billedet af det nygifte par i kirken kommer op på kameraets lille skærm, var det første Kim så de mørke skygger på den hvide kjole og i koret. Lige til at smide væk, tænkte han.

Photoshop redder dagen

Men situationen var unik, så at slette ville også være en skam. Her kom Photoshop til undsætning. Kim fritlagde brudeparret og lavede en ny baggrund uden generende skygger, mens skyggerne på kjolen blev klonet væk.

Og vupti, var der et helt, helt andet billede.

Behøver jeg at nævne, at brudeparret var meget glade for billedet.

Se, det er da et rigtigt eventyr.

 

 

Del artiklen