Interessen for Den Internationale Rumstation, ofte forkortet ISS (International Space Station) blev vagt, da jeg så et opslag på nettet. I artiklen var der beskrevet, at man kunne se rumstationen med det blotte øje på kendte tidspunkter. Med Andreas Mogensen som tidligere dansk repræsentant i rummet og astronaut på netop ISS, syntes jeg det hele lød meget spændende og udfordrende.
Tidligere havde jeg læst artikler og set video om fotografering af stjernehimlen, men det var kun blevet til en masse teori, praksis havde jeg ikke rigtig fået hul på.
Nu skulle det være.
Første forsøg var en ommer
Jeg syntes selv, jeg var godt forberedt. Fra NASA´s “Spot The Station” vidste jeg præcist hvornår ISS ville komme forbi Kibæk, hvor den ville komme til syne og hvor jeg selv ville stå. Vejrudsigten var perfekt med klart udsyn til stjernerne og vækkeuret var stillet til kl. 4.30.
Kameraet var lagt frem med objektivet i perfekt stand og batteriet opladet. Naturligvis med ekstra batteri og hukommelseskort som reserve.
Min vision om billedet var også klar. Jeg ville fange ISS størst muligt og panorere mens den fløj over himmelen. Dermed var objektivvalget afgjort – Jeg ville bruge mit længste teleobjektiv i fri hånd. Mit spejlløse kamera har både indbygget billedstabilisering og gode ISO-egenskaber, så det burde nok kunne lykkes. Jeg kunne allerede forestille mig, at man kunne se astronauterne vinke ned mod Kibæk og der var lavet plads over sofaen til det nye, store billede.
Men, men, men. Da rumstationen kom til syne på klokkeslættet, kunne jeg intet se gennem kameraets søger og dermed heller ikke stille skarpt på ISS. Der var ikke noget teknisk galt med udstyret, men at prøve at håndholde et langt teleobjektiv med laveste blændetal på 11 op mod en nattehimmel virkede ganske enkelt ikke.
Der kom ikke et eneste brugbart billede på kortet denne morgen, og jeg kom slukøret hjem til morgenkaffen.
Lykkefølelse
Nu er det jo heldigvis sådan, at ISS kommer jævnligt forbi, så jeg vidste, at der ville komme flere muligheder for at lave billeder af det største menneskeskabte objekt i rummet. Men først måtte jeg analyserer, hvad jeg skulle ændre for at lykkes.
Ideen med teleobjektivet virkede ganske enkelt ikke. Derfor valgte jeg et vidvinkelobjektiv til mit næste forsøg. Med vidvinklen ville jeg kunne få forgrund med i billedet, som forhåbentlig også ville være med til at give dimension og interesse.
Panorering skulle også ændres. Kameraet er nød til at stå stabilt og helt stille, så der skulle bruges stativ og en fjernudløser.
Da dagen og tidspunktet kom, stod jeg klar med kameraet på stativ, indstillet og pegende i den rigtige retning.
Kameraindstillinger
- Lukkertid: 15 sekunder
- Blænde: f/3.2
- ISO: 800
- Automatisk serie af billeder (timelapse)
- Manuel fokus på stjernerne
- Fjernudløser
Mens billederne blev gemt på hukommelseskortet steg humøret. For der var et tydeligt spor af ISS på tværs af billederne.
Smilet var stort, da jeg kom hjem.
Overvejelser omkring lukkertid
Jordens rotationshastighed har direkte indflydelse på dit valg af lukkertid.
Da Jorden roterer vil stjerner hurtigt blive bevægelsesslørede på samme måde, som et hvert andet bevægeligt motiv. Og som ved andre motiver begrænser du bevægelsessløring med en hurtigere lukkertid og ved valg af objektiv.
Hvis du vil have stjerner til at stå relativt skarpe og punktformige, duer det derfor ikke med en alt for lang lukkertid eller teleobjektiv.
Til mine billeder brugte jeg et 14mm vidvinkelobjektiv, og jeg havde på forhånd undersøgt og bestemt, at min lukkertid skulle være maksimalt 15 sekunder for at få punktformige stjerner.
ISS ville være synlig i flere minutter, og jeg ville gerne lave et billede af dens lysende bane over himmelen. Men samtidig ville jeg også have skarpe stjerner. Jeg kunne altså konstatere, at begge ønsker ikke kunne opfyldes i ét billede. Valget blev derfor at lave et antal billeder hver på 15 sekunders længde, som tilsammen ville dække hele rumstationens bevægelse.
Efterbehandling på computeren
Den første successfulde aften gav 13 billeder, som tilsammen dækkede rumstationens bevægelse. Disse billeder skulle nu sættes sammen til et færdigt billede.
Det er heldigvis ikke svært i Photoshop. Du henter alle billeder ind som individuelle lag. Her ændrer du blandingstilstanden for alle lagene til “Lysere”. Du vil nu se det lysende spor efter ISS gå tværs over billedet. Samtidig vil du se, at stjernerne ikke er punktformige men derimod langstrakte streger, dannet på grund af jordens rotation.
For at få skarpe stjerner vælger du hvilket af billederne du vil bruge stjernerne fra, og flytter dette lag øverst i stakken. Her ændrer du blandingstilstanden for dette lag til “Normal”. Hvilket får ISS til at forsvinde fra alle de bagvedliggende lag.
For at få lyssporet fra ISS tilbage laver du en lagmaske på øverste lag (det med Normal blandingstilstanden) og tegner med en sort pen oven i lyssporet, som derved får lov til at lyse igennem og danne det færdige billede.
På billedet til højre ses et justeringslag øverst. Dette lag justerer lys og kontrast i billedet.
Tilbage er kun at lukke de små huller, der opstår i lyssporet, hvor kameraet begynder at eksponere et nyt billede.
Hvad er næste udfordring
Selv om det måske er lykkes at lave nogle få billeder, som jeg selv syntes om, er det ikke spændende at blive ved med at lave ens billeder. Der skal laves nye billeder med variationer.
Det kan være variationer i den tekniske udførelse, men først og fremmest tænker jeg variationer i forhold til motiver. Både rumstationen selv, men også forgrund, miljø og så videre.
Tænk også på, at jo mere du udfordrer dig selv og jo flere forskellige billeder du laver, des bedre fotograf bliver du.
Hvis du er blevet nysgerrig
Der er rigtig mange, som har skrevet eller lavet videoer om at lave fotos om natten og især af stjerner og himmelobjekter.
Selv syntes jeg rigtig godt om to YouTube-kanaler: Engelske Alyn Wallace og australske Nightscape Images, som begge laver fantastiske billeder, men som samtidig er rigtig gode til at inspirere, vise og forklare.
Canon Danmark har også skrevet en artikel om fotografering af stjernehimmelen. Den kan du læse her.
Læs mere om Den internationale rumstation
Du kan læse mere på NASA´s hjemmeside, om hvor ISS er lige nu, og hvornår du kan se den fra udvalgte steder. Danmark er naturligvis også repræsenteret. Se NASA´s “Spot The Station” her.
Det europæiske rumagentur ESA har naturligvis også beskrivelser af den internationale rumstation. Læs mere om ESA og ISS her.
