Fiddlers og Kulturmøllen havde endnu en gang arrangeret stemningsfyldt irsk folkemusik på Kibæk Mølle – Denne gang med gruppen Downtown Dynt. Selv om de alle tre er gæve sønderjyder, var de fleste af sangene på klingende irsk.
Publikum kunne både klappe, synge og nynne med på de mange gode sange, hvor også enkelte danske sange havde fundet vej til repertoiret.
Repertoiret var meget varieret, for som gruppen selv sagde, handlede 40% af sangene om kvinder og 60% om alkohol. Andelen varierede lidt inden for kategorierne kvinder, alkohol og melankoli. Også det sidste er den irske musiktradition meget rig på.
Der blev sunget og spillet masser af sange fra hver kategori og publikum havde en fornøjelig aften.
Du kan i øvrigt finde Downtown Dynt på diverse streamingtjenester, hvis du vil høre dem igen.
Kibæk Fotoklub hjælper Kulturmøllen
Fra Kibæk Fotoklub syntes vi det er dejligt, når vi kan hjælpe byens andre frivillige foreninger, og især når vi kan kombinere det med vores hobby – At lave billeder.
Både Fiddlers/Kulturmøllen og Downtown Dynt har fået billederne, så måske du støder på dem i andre sammenhænge.