Rygtet var løbet forud, at en nonne havde gemt sig på loftet i Assing Kirke siden reformationen i 1536.
Klubaftenen i marts i Kibæk Fotoklub kom i stand efter aftale med Klaus, sognepræst og Sven, graver. Ingen af dem havde dog set nonnen, men de var friske på at lade Kibæk Fotoklub undersøge sagen.
Det skal man jo ikke sige to gange – Vi måtte finde nonnen. Så vi slæbte det medbragte fotogrej op ad den smalle tårntrappe, hen over orgel-reposen, op til klokkerne og videre ind på loftet. Der kom sved på panden både op og ned. Aftenkaffen var naturligvis også medbragt.
Kend sammenhængen
Inden vi kravlede op på loftet, gav Klaus en introduktion til reformationen og hvad det var for en størrelse og dens betydning for Danmark og Assing. Når man laver billeder, er det vigtigt at kunne sætte dem ind i en helhed. Du kan naturligvis godt lave flotte billeder uden at kende til nogen sammenhæng, men det at kende et motivs baggrund, historie og så videre, kan du som fotograf bruge til at give en ekstra dimension i billedet og billedets historie.
Du må aldrig undervurdere at kende sammenhængen.
Du kan læse Klaus´s introduktion i den grønne boks her under.
Vi fandt nonnen
Og ganske rigtigt – Vi fandt nonnen. Hun havde indrettet sig med det mest nødvendige til et liv i skjul på kirkeloftet: Lammeskind til at holde varmen, nogle skåle og en kande til mad og vand, og naturligvis en bibel, trykt med den nye trykkekunst, opfundet af Johan Guttenberg.
Mest opholdt hun sig inderst på loftet lige over koret, men når hun skulle bevæge sig, gik hun ud i tårnet til den gamle klokke fra 1483. Her tænker hun tilbage på den svundne tid, og så syntes hun stadig den gamle klokke har mere personlighed end den nye klokke fra 1931. Den gamle klokke blev flyttet fra klokketårnet på kirkegården ind i det nye kirketårn i 1922, men de tykke mure dæmpede klokkens klang, så man ville have en ny klokke med mere power.
Om reformationen i Europa, Danmark og Assing
af Klaus Møberg
Assing kirke bygges
Assing kirke blev bygget i 1100-tallet – dengang uden tårn. Det har formentlig været munke enten fra Frankrig, Holland, Belgien eller det nordlige Tyskland. Der var ikke tilknyttet et kloster til Assing kirke, men har haft sin egen præst, som godt kunne være knyttet til et af omegnens klostre. I ca. 400 år var kirken under den katolske kirke og har haft indflydelse på lokalområdet. Som kirke var der selvfølgelig gudstjenester, men der var også fattigforsorg og måske også været en forlænget arm for klostrenes sygepleje.
Europa i en brydningstid
I 1500-tallet skete der mange omvæltninger i Europa. Universiteterne blomstrede, man søgte tilbage til kilderne, der var politisk uro og i den katolske kirke var der røre og opbrud. Heriblandt var en energisk augustinermunk ved navn Martin Luther. Han ville reformere kirken, han ville fjerne alt menneskeværk og ønskede at gå tilbage til kilderne – bibelen. Han underviste på universitetet i Wittenberg og han kom med mange reformforslag i forhold til den katolske kirke. I 1517 ville han sætte en teologisk diskussion om afladen i værk og slog 95 teser op på universitetskirkedøren – og vel at mærke på latin. Disse teser blev dog starten på en kæmpe omvæltning, bl.a. fordi den blev landskendt. Der var nemlig nogle studerende, der oversatte teserne til tysk og fik dem sendt ud som løbesedler. En anden vigtig faktor havde nemlig set dagens lys: Trykkekunsten. Herved kunne en tekst mangfoldiggøres meget hurtigt. I 1520 bliver han bandlyst fra kirken – fik en bandbulle. Og i 1521 bliver han dømt fredløs af den tyske kejser. Luther bliver ”bortført” af en venligsindet fyrste og går under jorden i Wartburg. Her får han oversat det Nye Testamente til tysk på ni måneder – og herfra gik det stærk. Kirken kom i opbrud og Luthers ønske om at reformere blev mere til et brud. Mange strømmede til Wittenberg for at møde Luther og høre ham. Selv nogle nonner flygtede fra deres klostre og kom til Luther. En af dem, Kate, blev han siden gift med.
Danmark følger Luther og nonnen til Assing Kirkes loft
I Danmark skete der også noget. Reformationen blev gennemført af Christian den III, men havde allerede haft sin forløber i Viborg, hvor Hans Tausen havde fået vendt op og ned på den traditionelle rolle kirken havde. Den bortløbne nonne, som er fundet på Assing kirkes loft kom fra Viborg. Hun var flygtet fra Asmild kloster ved Viborg, som hørte under augustinerordenen. Herfra havde hun fulgt meget med i Luthers tanker og skriverier lige indtil, han blev bandlyst. Små fortællinger hørte hun dog fra det tyske og under Hans Tausens reformatoriske tiltag lykkedes det hende at flygte fra Asmild kloster. Imens hun gemte sig på kirkens loft fortsatte omvæltningerne uden for. Og med Christian den III’s magtovertagelse blev reformationen indført i hele landet og en ny kirkeordning blev skrevet: ”Kirkeordinansen” som gjaldt for Danmark, Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Det var Buggenhagen, en tysk teolog fra Wittenberg, der var bagmanden herfor og den blev godkendt af kongen i 1537 på latin og i 1539 på dansk.
Assing bliver protestantisk
Assing kirkes katolske præst måtte enten forlade sit embede eller blive protestantisk præst, som mange af hans kollegaer gjorde. Fattig forsorgen, som den katolske kirke før varetog, blev nu pålagt kirkerne. Ved hjælp af tiende fra bønderne havde de lidt at gøre godt med, men den skulle også bruges til at vedligeholde kirken og dækkes præstens løn. Da præsterne ikke længere skulle leve i sølebat, blev mange gift, dette gjorde økonomien endnu strammere i kirkerne. Og kongen som havde fået meget glæde af at tilrane sig kirkens jord, var ikke så villig til at afhjælpe den økonomiske situation i kirkerne. Men Assing kirke står der den dag i dag og bliver smukt vedligeholdt af menighedsrådet og graveren sørger for at kirkegården står smukt og flot.
Ok, rækkefølgen var en anden
Du har selvfølgelig gennemskuet, at der ikke var et rygte om en nonne på kirkeloftet. Men ellers er de enkelte elementer i historien rigtige nok.
Faktisk har ideen til denne klubaften gæret i et stykke tid, og senest da der var festivitas i forbindelse med kirketårnets 100 års jubilæum i 2022, hvor en fra fotoklubben var oppe i tårnet for at lave billeder af de modige, som rappellede ned ad tårnet. For kirkeloftet måtte da være spændende, og kunne bruges til interessante billeder. Loftet har jo ligget der i 800-900 år, og al den historie, det har været med til, skulle viderebringes i nogle spændende og usædvanlige billeder.
Et besøg på loftet for at inspicere mulighederne gav endnu mere lyst til at føre ideen ud i livet. Så var der kun tilbage at spørge sognepræst og graver. De var begge fulstændig med på ideen, og syntes oven i købet at det ville være sjovt.
Loftet skulle helt sikkert med på billederne, og de gamle granitsten fra 1100-tallet skulle knytte billederne til stedet. Det samme med den gamle klokke fra 1483.
Så hvad var mere nærliggende end at tage udgangspunkt i en skelsættende begivenhed for Danmark såvel som for Assing, nemlig reformationen i 1536. Men hvad kunne være historien, som kunne binde fortid og nutid sammen i en klubaften i fotoklubben? Her faldt valget let på en nonne, som jo historisk passer bedre ind i de katolske nonneklostre, som var en vigtig del af tiden før reformationen.
Nonnen skulle naturligvis være let genkendelig i sin nonnedragt, og det samme med hendes rekvisitter som kors og den gamle bibel. Trykkerkunsten var opfundet før reformationen, så en nonne havde med god sandsynlighed kunnet læse i en trykt bibel. Det samme med den gamle klokke fra 1483, som dermed er fra tiden før reformationen, så nonner og andre rejsende samt sognets beboere har kunnet høre dens klokkeklang i næsten 600 år. Det er da historie så det basker og man mærker historiens vingesus.
Tak
Vi siger en stor tak til Heidi for igen at være modig og stille op foran en flok skøre fotografer, og tak til Klaus og Sven, for at vi måtte bruge kirken og loftet
Et lokalt kloster
Der er ingen tvivl om, at Viborg var et magtcentrum i middelalderen og at en nonne på Assing Kirkes loft sikkert var kommet derfra og måske endda fra Asmild Kloster. Men der var også andre klostre i det Midt- og Vestjyske. Som for eksempel Stubber Kloster ved Sevel.
Mange klostre havde store jordbesiddelser og var i det hele taget magtfaktorer i landet på den tid. En magt, der for en stor dels vedkommende blev overtaget af kongen, da de katolske klostre blev nedlagt og jordene overtaget af kongen. Således også med Stubber Kloster, som i sin storhedstid var en af de største jordbesiddere i Jylland.
I dag er der kun dele af en enkelt bygning bevaret, men den ligger til gengæld som en lille perle ude på heden ved bredden af Stubbergård Sø.
Fra parkeringspladsen er der en rask gåtur ad hjulsporet, og der er fri adgang til bygningen
Stubber Kloster er centrum i den historiske roman “Kirstine” af Lars Novrup Frederiksen fra Holstebro. I romanen følger man hovedpersonen Kirstine og livet på et katolsk nonnekloster.
