Alle kameraer uanset mærke, model, pris eller alder laver billeder ud fra de samme tre parametre: Blænde, lukkertid og ISO. Disse tre er nøglen til at forstå hvorfor et billede eksponeringsmæssigt ser ud som det gør, og er også nøglen til hvordan du kan ændre billedet til at blive til det, du drømmer om.
I denne artikel bruger jeg ordet eksponering om den lysmængde, der rammer billedsensoren eller filmen. Det skal også nævnes, at jeg taler ud fra lys som en kontinuert lyskilde, som for eksempel solen eller en elpære, men ikke en blitz.
For at der bliver skabt et billede, skal der også komme lys gennem et objektiv, men objektiver kommer jeg ikke ind på i denne artikel.
Tilbage på sporet.
Dit kamera kan ikke tankelæse
Hvis du indstiller dit kamera på “fuld auto” vælger kameraet den kombination af blænde, lukkertid og ISO, som kameraet mener er den rigtige for det givne billede. Nogle gange gætter kameraet rigtigt, men andre gange bliver motivet for lyst eller for mørkt, og så må du alligevel justere lysmængden.
Hvis den eneste effekt for blænden, lukkertiden og ISOen var at lukke lys ind, kunne “fuld auto” for så vidt være en god hjælp. MEN hver har de en anden effekt på det færdige billede, og det er derfor ikke lige meget, hvordan blænde, lukkertid og ISO vælges.
Hvis du vil det samme som kameraet, er alt helt fint, men hvis du selv vil bestemme, skal du måske til at gøre noget. Det er lige præcist hvad denne artikel handler om. Skal billedet være lysere eller mørkere, skal det hele være skarpt eller noget sløret? Det er dig, som skal bestemme.
Eksponeringstrekanten
Blænde, lukkertid og ISO omtales ofte som eksponeringstrekanten (exposure triangle på engelsk). Det giver rigtig god mening at omtale dem i sammenhæng, da det netop er en kombination af de tre, som afgør eksponeringen af motivet. Hvis den ene øges, skal mindst en af de to andre formindskes, for at give den samme eksponering. Det betyder altså, at du kan opnå den samme eksponering for det samme billede ved at bruge mange forskellige kombinationer af blænde, lukkertid og ISO.
Skal billedet være lysere, eller skal det være mørkere? Kameraets indbyggede lysmåler måler hvor meget lys, der falder på billedsensoren, men om det er det samme som den rigtige mængde lys, kan kun du afgøre.
Hvis billedet er for mørkt, og du vil gøre det lysere, kan du gøre en af tre ting:
- Bruge et lavere blændetal
- Bruge en længere lukkertid
- Hæve ISO-værdien
(Omvendt hvis du vil gøre billedet mørkere)
Du kan se på billedet af eksponeringstrekanten til højre, hvordan ændringer påvirker eksponeringen. Ændringer “i urets retning” giver et lysere billede.
Du ændrer altså lysmængden ved at ændre på en af de tre parametre, men ændringen har også andre effekter. Det er derfor, overskriften for artiklen er “Den kreative trekant”. Det kommer vi tilbage til lidt senere.
Herunder er tre tabeller, som viser forskellige kombinationer af blænde, lukkertid og ISO. Kombinationerne inde i hver tabel giver alle den samme eksponering (mængde lys). For overskuelighedens skyld er den ene parameter holdt konstant (og farvet grøn).
Stop lige
For at gøre tingene lidt lettere at arbejde med bruger foto-branchen en måleværdi for lysmængden, som slippes ind på sensoren (eller filmen) – Denne enhed kaldes for eksponeringsværdi, forkortes EV. Andre har brugt analogien med at fylde en spand med vand. Så er lukkertiden lig med den tid vandhanen står åben, blænden er hvor meget hanen er åbnet og eksponeningsværdien er den mængde vand der fyldes i spanden. Spanden kan fyldes på mange måder: En lille stråle i lang tid eller en kraftig vandstrøm i kort tid.
Sådan er det også med optagelse af et billede. Ved optagelse af et billede kan du bruge et lille blændetal og en hurtig lukkertid eller du kan bruge et stort blændetal og en lang lukkertid.
“Eksponeringsværdi er et fotografisk begreb, som angiver den lysmængde, som passer til en given kombination af blændertal og lukkertid.” Kilde: Wikipedia
Men hvad nu hvis du syntes at dit billede er for mørkt eller for lyst? Så har du brug for en måde at ændre eksponeringsværdien, og her kommer begrebet Stop ind. Stop relaterer sig til ændring af lysmængden. Du kan gøre et billede et stop mørkere eller to stop lysere ved at ændre på blænde, lukkertid eller ISO. Et stop er det samme som en halvering eller en fordobling af lys, og med det kendskab du allerede nu er ved at få, kan du gøre dette helt bevidst ud fra tallene på dit kamera.
En ændring af blænden på et stop giver samme eksponeringsmæssige effekt som ændring af lukkertiden på et stop. Dermed kan du forudse og kombinere effekten af dine kameraindstillinger.
På billedet af vandhanderne fyldes alle kar lige meget, men med forskellige kombinationer af lukkertid og blænde. Bemærk, at der er to stop mellem både lukkertid og blænde, så alle tre kombinationer giver samme mængde vand. Det er fordi ændringen i lukkertiden præcist modvirkes af ændring af blænden.
Et stop fordobler eller halverer lysmængden, uanset om du ændrer på blænde, lukkertid eller ISO
Dit kamera hjælper dig
Nu ved du, at hver gang du ændrer dine kameraindstillinger med et stop, fordobler eller halverer du lysmængden. De tal du kan vælge er allerede indbygget i dit kamera og følger nedenstående tabeller, som viser ændringer på et stop for hver af lukkertid, blænde og ISO. Muligvis er dit kamera indstillet til at vise 1/2 eller 1/3 del stop, hvilket vil gøre, at du har flere tal at vælge imellem (men de nævnte tal er der også). Du indstiller værdierne på dit kamera via knapper eller via menuen.
For hver linje gælder, at et trin til højre gør billedet et stop lysere, og modsat, et trin til venstre gør billedet et stop mørkere.
Eksempel 1: Hvis du ændrer din lukkertid fra 1/500 til 1/250 har du gjort dit billede et stop lysere (uden at du ændrer blænde eller ISO).
Eksempel 2: Du gør også billedet et stop lysere ved at ændre blænden fra f8 til f5.6 (og holder lukkertid og ISO uændrede).
Eksempel 3: Du gør billedet to stop mørkere ved at ændre ISO fra 1600 til 400 (og holder lukkertid og blænde uændrede).
Blænden slører
Kameraet kan ikke vide, om du ønsker, at den lille blomst i forgrunden skal stå tydeligt frem mod en sløret baggrund af gule mælkebøtter, eller om alle de sneklædte bjergtoppe skal stå skarpe fra forrest til bagerst. Men det kan du bestemme ved at tage et aktivt valg omkring blænden.
Et lille blændetal giver en lille skarphedsdybde, som gør, at du kan isolere den lille blomst. Et stort blændetal giver en stor skarphedsdybde, som gør, at du kan få alle bjergtoppe skarpe. Hvis dybdeskarpheden ikke er vigtigt for billedet, kan du vælge et blændetal i midten af skalaen, ex. blænde 8. Så enkelt er det.
Hvis du skal lave et billede af alle gæsterne til din vens bryllup, er det også vigtigt, at du kender blændens funktion, for du vil helt sikkert gerne, at alle gæsterne bliver skarpe – båden dem på forreste række i opstillingen og dem på den bagerste. Her skal du vælge et stort blændetal, som for eksempel 11. Men hvis du vil lave et flot portræt af brudgommen ude i haven, hvor han står tydeligt mod en sløret gruppe gæster, skal du bruge et lille blændetal, ex. 2.8.
Du kan også bruge blænden til at lave nogle flotte stjerneformede lyskilder, som du opnår ved at bruge et højt blændetal (som for eksempel f/22) og have en punktformig lyskilde i billedet, som for eksempel solen eller en gadelygte.
Eller du kan lave lækre slørede lyspletter af de samme lyskilder, ved at bruge et lille blændetal, ex. f/2.0.
Lukkertiden fryser
Det kan også være, du ønsker at vise fart og bevægelse, når din lille søn racer afsted på sin cykel, eller du vil fryse hver lille vanddråbe mens din hund ryster sig efter en svømmetur i havet. Det bestemmer du med lukkertiden.
Hvis du gerne vil vise bevægelse i et billede, duer det ikke, at alt står helt fastfrosset. Sønnen, som kører på cykel må gerne give indtryk af at køre stærkt. Det kan du opnå ved at bruge en lang lukkertid, som ex. 1/30s. Hvis du bruger en hurtig lukkertid som ex. 1/1000s vil du fastfryse bevægelsen, og man får ikke fornemmelsen af hvor hurtigt barnet kører.
Et andet eksempel. Forestil dig en flyvemaskine med propel. Hvis propellen står helt skarp ser det ud til at motoren er gået ud, mens en propel som drejer rundt vil lave en cirkel (eller et udsnit af en cirkel). Hvis du bruger en meget hurtig lukkertid, ex. 1/2000s, vil du fastfryse propellens bevægelse, og motoren er gået i stå. Hvis du derimod bruger ex 1/125s når propellen at dreje lidt rundt i den tid lukkeren står åben, og du vil se en sløret propel lave en cirkelform.
Men der er udfordringer forbundet med lukkertiden, især de lange. Lange lukkertider er gode til at vise bevægelsessløring, men jo langsommere lukkertiden er, jo vanskeligere bliver det at få billedet skarpt, altså den del der ikke bevæger sig hurtigt. Vær derfor parat til at lave mange billeder, for at kassere de fleste. Et tip er, at sætte kameraet på high speed fremføring, så kameraet laver billeder med høj hastighed så længe du holder udløserknappen nede.
En praktisk opskrift
Hvordan omsætter du viden om blænde og lukkertid til praktisk foto?
Jeg giver et bud på en fotografisk opskrift. Se den som inspiration eller et udgangspunkt, hvor du tilpasser indstillingerne til dit eget billede.
Hvis kun blænden er vigtig for dit billede, kan du lade kameraet vælge lukkertiden. Dette kan du gøre på programmet “A” eller “P”. (på “P” vælger kameraet først både blænde og lukkertid, og du skal holde øje med blændetallet og ændre det til dit eget valg).
Hvis det er lukkertiden, som er vigtig kan du vælge programmet “S”/”T” (Nikon/Canon) og vælge lukkertiden direkte. “P” virker som beskrevet ovenfor, og kan dermed også bruges.
Du kan også sætte kameraet på manuel “M”, hvor du selv bestemmer blænde og lukkertid.
ISO kan vælges fast eller automatisk uafhængigt af om du bruger “A”, “P” eller “M”.
Mit eget kamera står som oftest på “A” og “auto ISO”. Det er kun i de tilfælde, hvor jeg har brug for at styre både blænde og lukkertid, at jeg vælger manuel “M”.
Hvad med ISO
Nej, ISO er ikke glemt. En høj ISO-værdi (ex. 6400) gør billedsensoren mere følsom for lys, så du vil kunne bruge en hurtigere lukkertid eller et større blændetal. Men en høj ISO-værdi har en pris: Billedstøj. Billedstøj er pixels med forkert farve som dannes i de elektroniske kredsløb i dit kamera. Hvis du ser på en blå himmel, vil du forvente at billedet af den er helt ensfarvet blå. Hvis billedet er lavet ved en høj ISO-værdi og du zoomer helt ind, kan du opleve, at himlen ikke er ensfarvet, men derimod har masser af pixels med andre farver. Det er billedstøj.
Det anbefales ofte, at du generelt bør bruge så lave ISO-værdi som muligt. Det vil jeg gerne modificere, til “Brug den laveste nødvendige ISO-værdi”.
Der bliver gjort store fremskridt hos kameraproducenterne og kameraer af nyeste model kan lave billeder med væsentligt mindre billedstøj end for bare få år siden. Det betyder, at den laveste nødvendige ISO-værdi bliver højere og højere. Hvor du for få år siden ikke ønskede at bruge noget højere end ISO 400, kan du i dag på nogle kameramodeller bruge ISO 12800 eller højere uden betydelig støj.
“Brug den laveste nødvendige ISO-værdi”
Vil du vide mere
Hvis du har læst helt hertil, ved du nu en masse om eksponeringstrekanten og blænde, lukkertid og ISO. Men det vigtigste (som ved alt andet foto) er at du tilegner dig din egen erfaring – kommer ud og prøve din viden af. Udfordr dit fotografi og skriv meget gerne tilbage til mig, at jeg har taget fejl.
Læs også mere i noterne fra klubaftenen den 2/1 2019 under “Download” (kun for klubbens medlemmer), hvor Martin fortæller yderligere om bla. blænden og dens betydning for fotografering.
Hvis du ynder at læse engelske bøger, har Bryan Peterson skrevet en fremragende bog om grundliggende eksponering “Understanding Eksposure” hvor han giver dig værktøjerne til at lave kreative billeder, hvor det er dig, og ikke kameraet, som bestemmer.
En sidst note
Denne artikel er ikke fuldstændig udtømmende omkring eksponering, og jeg anbefaler dig at forsøge, øve og læse mere andre steder, for at mestre den kreative trekant.
Eksempelvis er blændens slørende effekt mest udtalt ved teleobjektiver (ex. 200mm eller længere) og effekten er også større jo tættere du er på motivet. Modsat er vidvinkelobjektiver (ex. 10mm eller 16mm) mere skarpe end en teleobjektiver på den samme afstand.
Omkring lukkertid skal du også være opmærksom på, om du kan holde kameraet stille ved lange lukkertider. Selv har jeg ikke en specielt rolig hånd, og skal tænke meget på ikke at bruge lange lukkertider uden at have kameraet på stativ eller bruge anden støtte.
