Gymnastik når det er bedst

Gymnastikopvisning 2019 af Kim Andersen

Gymnastikafdelingen i Kibæk Idrætsforening havde inviteret til gymnastikfest – Og der blev festet med gymnastik når det er aller bedst.

Masser af hold: Store hold, små hold, kæmpe hold. Børn, unge og lidt ældre. Jo, de var der alle sammen, som de plejer at være til afslutningen på gymnastiksæsonen.

Kibæk Fotoklub havde sendt 5 fotografer afsted for at lave billeder af begivenheden. Vi gik glade og fortrøstningsfulde til opgaven.

Lidt fototeknik

Gymnastikopvisning 2019 af Peder P. Pedersen

Lad det være sagt med det samme: Det er svært at lave teknisk gode billeder inde i hallen med gymnaster flyvende fra højre og venstre. Fototeknisk drejer det sig om, at der ikke er meget lys i en sportshal. For at kompensere for manglende lys kan man gøre en af tre ting (eller kombinere): 1) vælge et lille blændetal 2) vælge en lang lukkertid eller 3) vælge en høj ISO-værdi. Der blev eksperimenteret med hele registret af muligheder, men det er svært at komme uden om at bruge høje ISO-værdier, især hvis motiverne er i bevægelse. Desværre har en høje ISO-værdi den ulempe, at der følger digital støj med på billedet, som ses som prikker af forkerte farver i billedet. Mængden af støj afhænger meget af kameraets alder og model. Heldigvis var motiverne fantastiske, og når motivet er godt, opvejer det altid eventuelle tekniske mangler.

Dagen igennem var der masser af hold på gulvet. De fleste hold var lokale, men der var også inviteret gæstehold, som alle imponerede med deres flotte koreografier og meget høje gymnastikniveau.

Se flere billeder

En del billeder vises herunder, og der er endnu flere fordelt på andre fotodelingssider (flickr.com). Samlet er der over 300 flotte billeder fra opvisningen. Se flere billeder via nedenstående fotografers links.

Peder P. Pedersen

Kim Andersen

Jørgen D. Vestergaard

 

Del artiklen