Hvordan er man forening i en coronatid?

covid-19/corona af Jørgen D. Vestergaard

Normalt bobler det af aktiviteter i Kibæk Fotoklub. Aktivitetskalenderen er fyldt og medlemmerne kommer med masser af forslag til endnu mere foto-fællesskab.

Forenings-danmark er lukket

Som alle andre foreninger er også Kibæk Fotoklub ramt af konsekvenserne af COVID-19/coronavirus, og de normale klubaktiviteter blev alle aflyste eller udsatte, da meddelelsen om lukning af forenings-danmark kom den 11. maj 2020.

Men af afsavn kommer også iderigdom og vilje, og det var præcist hvad der skete.

 

Vi må gøre noget

Et af medlemmerne kom til den naturlige konklusion, at når virksomhederne i Danmark har lært at holde møder over internet, så kan vi vel også holde klubaftner i fotoklubben på samme måde. Måske ikke klubaftner som de plejer at være, men med fokus på det, som faktisk godt kan lade sig gøre.

Fotoklubben er kendetegnet ved en kort vej fra ide til handling, og allerede den 1. april kunne vi holde det første virtuelle klubmøde via Microsoft Teams. Nogle enkelte kæmpede forgæves med teknikken for at komme på mødet, men overordnet set var det en succes. Mange fik sit hinanden på computerskærmene, snakket foto og ikke mindst vist vores billeder fra månedens fotografiske emne (som vi har hver måned. Denne gang var det bevægelse). Det er altid spændende at se hinandens billeder, og høre hvordan emnet er behandlet af de andre medlemmer. Og sådan gik det også denne gang, selv om det hele foregik på computerne. Der er altid stor iderigdom blandt medlemmerne, og emnet blev fortolket på mange spændende måder til inspiration for alle.

covid-19/corona af Jørgen D. Vestergaard

Dem som var med til denne første virtuelle klubaften sagde samstemmende, at det måtte vi gøre igen, for det viste sig at være et langt bedre alternativ, end slet ikke at mødes. Da det andet virtuelle møde fandt sted, lykkes det endnu flere at komme med og vi glæder os nu til at mødes, sammen – men hver for sig, for tredje gang midt i corona-tiden.

Microsoft Teams logo

Hvordan kan det lade sig gøre?

Teknisk foregår det ved, at der udsendes en invitation til at deltage i et møde på internettet via Microsoft Teams. Teams er en internetbaseret samarbejdsplatform hvor deltagerne kan se og høre hinanden (hvis man har kamera og højttalere tilsluttet computeren). Desuden kan man dele skærm, så en af deltagerne eksempelvis kan vise billeder, som så kan ses af alle. Rigtig mange virksomheder bruger Teams, og nu også Kibæk Fotoklub.

Sammen – men hver for sig

Uden for klubmøderne kan den enkelte stadig dyrke sin hobby og tage på fototur med sit kamera. Det kan sagtens ske med hensyntagen til alle retningslinjer for sikker adfærd. Som forening bakker Kibæk Fotoklub naturligvis op om at begrænse spredning af COVID-19/coronavirus, og vi kan derfor ikke mødes fysisk til normale klubarrangementer.

Det bliver godt igen

Vi glæder os, til vi igen kan mødes som vi plejer, men indtil da, er vi sammen – men hver for sig.

Det bliver godt igen!

 

 

Del artiklen