Du kender det helt sikkert. Du har lige haft et godt motiv i søgeren, og knipset hvad du håber er et rigtigt flot billede. Men, men, men. Da du får billedet op på computerskærmen opdager du, at billedet er uskarpt. Æv.
Skarphed hører til den tekniske del af fotografering, og heldigvis er der en forklaring på, hvorfor dit billedet ikke står knivskarpt. Det kan være godt at vide på forhånd, for det kan godt være hektisk, når billedet skal eksponeres. Jo mere du ved, og jo mere du tænker situationen igennem på forhånd, des større er dine muligheder for at komme hjem med dit drømmebillede.
Hvad har indflydelse på skarpheden i dit billede
Lad os gå detaljeret til værks og diskutere, hvad der har indflydelse på skarpheden i dine billeder. Der er mange parametre som har indflydelse på, hvor skarpe dine billeder bliver – Men bliv ikke forskrækket, der er gode forklaringer på det meste. Nogle af tingene er lette at gøre noget ved, mens andre kræver investeringer eller en anden måde at arbejde på. Der er også stor forskel på, hvor stor betydning de enkelte punkter har på billedet. Og endelig modarbejder flere af punkterne hinanden, hvilket betyder, at du bliver nød til at prioritere hvilket punkt, som er vigtigst for dig.
For overblikkets skyld får du hele listen først, hvorefter vi tager fat i de enkelte punkter.
- Fokus
- Skarphedsdybde
- Bevægelsesuskarphed, kamera
- Bevægelsesuskarphed, motiv
- ISO
- Afstand
- Billedbehandling
- Objektiv
- Sensor
Fokus og skarphedsdybde
Det er helt afgørende, at du stiller skarpt på et punkt, som får motivet til at ligge inden for skarphedsdybden i billedet. Skarphedsdybden er den del af billedet, som er acceptabel skarp. På engelsk er skarphedsdybde = depth of field.
Det er et klassisk eksempel, at du vil lave et portrætbillede af en person, hvor du ønsker at sløre baggrunden, for at lede opmærksomheden på den portræterede. Derfor vælger du at bruge et teleobjektiv (ex 100mm) og et lavt blændetal (ex. blænde 2,8).
Hvis du har prøvet denne kombination, har du måske oplevet at øjnene på motivet er blevet uskarpe samtidig med at næsetippen står skarpt. Det du er vidne til er sansynligvis, at du er kommet til at fokusere på næsen, og kombinationen af blændetal, objektiv (brændvidde) og afstand til motivet giver en skarphedsdybde som er mindre end afstanden fra næsen til øjnene.
Ovenstående eksempel bliver endnu mere udtalt hvis du laver makrobilleder, hvor du typisk går ekstremt tæt på dit motiv, og den korte afstand giver en meget lille skarphedsdybde, helt ned til få millimeter. Dermed er det en fysisk umulighed at få hele blomsten eller hele insektet skarpt (ved en given blænde, objektiv og afstand), simpelthen fordi motivet er fysisk større end skarphedsdybden.
Du kan øge skarphedsdybden ved at gøre en eller flere af følgende:
- Vælge et større blændetal. Et stort blændetal (ex. blænde 16) giver større skarphedsdybde end et lille blændetal (ex blænde 2,8) ved samme afstand og objektiv
- Øge afstanden til motivet. Større afstand til dit motiv øger skarphedsdybden (ved samme blændetal og objektiv)
- Vælge et mere vidvinklet objektiv. Et vidvinkelobjektiv (ex 24mm) giver en større skarphedsdybde end et teleobjektiv (ex 100mm) ved samme blænde og afstand
TIP. Prøv at lave en serie af billeder, hvor du lader kameraet stille skarpt mellem billederne. Der vil være variation i præcist hvor kameraet stiller skarpt fra billede til billede, så ved at have flere (næsten) ens billeder kan du vælge netop det billede, som er mest skarpt
Beregning af skarphedsdybde
Der findes et antal programmer som kan beregne skarphedsdybden ud fra dine input af kamera, brændvidde, blænde og fokuseringsafstand. Hvorvidt sådanne programmer giver et helt reelt og anvendeligt resultat må du selv vurdere.
Hvis du googler efter “DOF calculator” kommer der en stribe forslag.
En anbefaling er at kigge nærmere på PhotoPills. Ud over at kunne udregne skarphedsdybden har de en app til telefon/tablet, som er fuldstændig genial til planlægning af dit næste landskabsbillede i forhold til sol, måne, mælkevej og meget, meget mere. På hjemmesiden er der også et væld af lærerig information om mange forskellige aspekter af landskabsfotografering inklusiv natfoto.
Hvor skal du fokusere – mennesker og dyr
Hvis du laver billeder af mennesker eller dyr, vil det oftest være mest hensigtsmæssigt at fokusere på hovedmotivet, og endnu mere specifikt på hovedmotivets øjne. Det er mindre vigtigt, eller måske ligefrem ønskværdigt, at øvrige dele af billedet er mere uskarpe for derved at drage beskueren direkte til øjnene. Øjene bør som udgangspunkt være skarpe.
Hvor skal du fokusere – landskab
Men hvad nu hvis det er et landskab du vil lave billeder af, og du ønsker at hele billedet er skarpt, lige fra forgrund til baggrund. Her er det måske mindre oplagt, hvor du skal fokusere, for det er ikke sikkert, at der er et egentlig hovedmotiv, som skal stå skarpere end resten. Faktisk er det oftest ved landskabsbilleder, at man ønsker hele billedet skarpt.
Faktisk er det oftest ved landskabsbilleder, at man ønsker hele billedet skarpt.
Praktiske tip til landskabsfotografering.
Udgangspunktet er at vælge et vidvinkelobjektiv (ex 14mm) og et relativt stort blændetal (ex 11 eller 14). For at optimere din skarphedsdybde stiller du skarpt på et punkt som er dobbelt så langt væk, som det nærmeste punkt i billedet.
Hvis en gruppe blomster 5 m væk er det tætteste som skal være skarpt, stiller du skarpt på den dobbelte afstand, altså 10 m. På den måde sikrer du mest mulig skarphedsdybde i den givne situation.
Vælg den lavest mulige ISO-værdi og sæt lukkertiden, så du opnår den ønskede eksponering (eller brug et blændeprioriteret program som ex. Av på Canon eller A på Nikon).
Hvis du samtidig sætter kameraet på et stativ er du godt på vej til skarpe landskabsbilleder.
Husk at disse praktiske tip kun er forslag, og du kan sagtens vælge anderledes.
Hvis skarphedsdybden bare ikke er stor nok
Men hvad hvis dit landskabsmotiv starter med blomsten nogle få centimeter fra objektivet og strækker sig til skovbrynet 1 km væk? I den situation er det ikke nok at vælge blænde 14 og stille skarpt på den dobbelte afstand. Her kan blændetal og objektiv ikke give dig tilstrækkelig skarphedsdybde. Hvis du vil have hele billedet til at være skarpt må du i gang med at fokus-stakke. Det går ud på, at du laver en hel serie billeder, hvor du stiller skarpt på forskellige afstande for hvert billede, og til sidst sætter du alle disse billeder sammen på computeren.
Her skal kameraet være på stativ, for at du kan lykkes.
Fremgangsmåde: Brug live view, stil skarpt på det nærmeste punkt i motivet og lav billedet. Drej derefter på fokusringen på objektivet for at stille skarpt på et punkt lidt længere væk end det første punkt og lav billedet. Sådan fortsætter du til du har dækket hele motivet i dybden.
Til sidst sætter du alle billeder sammen i et program på computeren. Du kan godt bruge Photoshop eller lignende, men der findes også programmer lavet specielt til dette formål. Check for eksempel Helicon Focus.
For meget er heller ikke godt
Selv om højere blændetal giver større skarphedsdybe, sker der en forringelse af billedets skarphed ved meget høje blændetal (ex. blænde 16 eller 22). Dette er på grund af et optisk fænomen kaldet diffraktion, hvor lyset afbøjes med en dårligere billedkvalitet til følge.
Prøv derfor at undgå de højeste blændetal.
Bevægelsesuskarphed
Du kommer meget let (læs helt sikkert) til at opleve bevægelsesuskarphed i dine billeder. Bevægelsesuskarphed opstår hvis motiv eller kamera bevæger sig i den tid, som kameraets lukker er åben for at eksponere kameraets sensor.
Det gælder kort sagt om, at intet bevæger sig nok til at kunne ses, mens billedet eksponeres.
Bevægelsesuskarphed kan deles op i to dele:
- Bevægelse af kamera
- Bevægelse af motiv
Bevægelsesuskarphed opstår hvis motiv eller kamera bevæger sig i den tid, som kameraets lukker er åben for at eksponere kameraets sensor.
Brug stativ
Bevægelse af dit kamera kan du imødegå ved at sætte kameraet på et stativ, når du laver billedet. Derved står kameraet stille, og du kan vælge lukkertider helt frit, uden at bekymre dig om kamerabevægelser.
Men et stativ er ikke nødvendigvis løsning på alle dine skarphedsudfordringer. Et stativ er ofte upraktisk at bære med rundt og stille op. Et stativ er også mest nødvendigt ved lange lukkertider.
Endelig skal du være opmærksom på, at selv om du bruger stativ, kan det godt være, at motivet bevæger sig, og det hjælper et stativ ikke på.
Mange fotografer bruger stativ til alle deres billeder, og kunne ikke finde på at lave et billede uden. Andre igen bruger ikke stativ, for det vil være besværligt at slæbe rundt på, hvis du er på foto-jagt i junglen eller hænger på en bjergside og skal til at lave et billede af en sneleopard.
Hvis du vælger at bruge stativ skal du investere i et godt et af slagsen. Godt i denne sammenhæng betyder tungt, stift og stabilt. Før du køber, bør du prøve at montere din tungeste kombination af kamera og objektiv, og så fornemme, om stativet giver efter under vægten. Rolls Royce inden for stativer er Gitzo, men her kommer du også hurtigt af med mange tusinde kroner. Der findes heldigvis alternativer til lavere priser, og en god folkevogn er Manfrotto eller Sirui.
Husk, at i denne kaliber stativer, skal du oftest købe stativhoved ved siden af. Stativhovedet skal opfylde de samme krav som selve stativet: Være stabilt under den største vægt, du vil bruge. Det absolutte topmærke inden for stativhoveder (af kuglehovedtypen) er Really Right Stuff.
Slå vibrationsreduktion til
Hvis dit kamera eller objektiv har en funktion til at dæmpe bevægelser, kan du med fordel slå det til. Funktionen hedder forskelligt på forskellige mærker, men kig efter betegnelser som IS, OS eller VR.
Du bør kun bruge vibrationsreduktion når du ikke har kameraet på stativ.
Funktionen vil inden for et (meget) kort tidsrum kunne holde billedet stille. Effekten er som med stativ – Det mindsker kun kamerabevægelse og ikke motivets bevægelse.
Brug en hurtigere lukkertid
For at imødegå bevægelsesuskarphed kan du vælge en kortere lukkertid. Jo kortere lukkertid des mindre når motiv eller kamera at bevæge sig mens billedet laves, og jo skarpere vil billedet blive.
En hurtigere lukkertid modvirker både kamerabevægelse og motivbevægelse.
Der florere nogle tommelfingerregler på, hvor lange lukkertider, man kan bruge med håndholdt kamera, uden at opleve kamerabestemt bevægelsesuskarphed. Tommelfingerreglen lyder, at du skal bruge en lukkertid kortere end en divideret med brændvidde x crop faktoren (1/(brændvidde x crop faktor)). Eksempel: Hvis du bruger et 100mm objektiv på et kamera med en cropfaktor på 1.6 skal du dermed bruge en lukkertid hurtigere end 1/(100×1,6)= 1/160s.
Ovenstående tommelfingerregel er dog noget usikker. Måske du har en rolig hånd og sagtens kan holde kameraet stille, eller du holder kameraet knap så stille som andre. Måske dit objektiv eller kamera har vibrationsreduktion, hvilket gør, at du skulle kunne holde kameraet mere stille i længere tid.
Der er store forskelle på situationerne. Hvis du vil have vingespidserne af en flyvende fugl til at være helt skarpe, skal du bruge en kort lukkertid (ex. 1/2000s eller endnu hurtigere), hvorimod du kan lave et skarpt billede af en sovende baby med meget længere lukkertid, måske helt ned til 1/40s. Tænk også på, at vinden kan være en faktor i dit landskabsbillede, hvor du let vil kunne se græs eller træer blive utydelige på grund af bevægelsesuskarphed.
ISO
ISO er ikke en direkte parameter i forhold til optisk skarphed, men ved høje ISO-tal opstår der elektrisk støj i billedet, og denne støj vil sløre billedets detaljer, så billedet i praksis bliver uskarpt, selv om det optisk tegnes skarpt på billedsensoren.
Du bør derfor bruge den laveste formålstjenelige ISO-værdi.
Du kan let afprøve dit eget kameras evne til at lave billeder ved høje ISO-tal. Bare indstil kameraet på den højest mulige ISO-værdi og lav et billede. Lav derefter en serie billeder, hvor du gradvist vælger lavere og lavere ISO-tal. Bagefter undersøger du billederne på computeren ved at zoome ind og kigger efter støj i billedet. Støj ses mest tydeligt i mørke områder i billedet.
Noter mentalt hvordan dit kamera opfører sig ved de forskellige ISO-værdier, så du kan vurdere i situationen, om du vil øge ISO (eller ændre blænde eller lukkertid i stedet for).
Afstand
Afstand til dit motiv spiller en rolle i hvor skarpt billedet tegnes på billedsensoren.
Forestil dig, at du har lavet et billedet af en skrå streg. Jo tættere på du er, des bedre vil opløsning af stregen være og jo skarpere er billedet af stregen. Det svarer til, at du zoomer ind i billedet på computeren, og på et tidspunkt kan du se stregen som takker af de enkelte pixels.
Med den viden kan du optimere skarpheden ved at gå så tæt på som muligt, i modsætning til at beskære billedet på computeren bagefter.
Billedbehandling
Hvis du optager billeder i RAW skal du tilføje skarphed i efterfølgende billedbehandling, for at få den bedste skarphed ud af dine billeder. Hvis du optager i JPG bliver der tilføjet skarphed i kameraets billedbehandling. Med mindre du aktivt ændrer kameraets JPG-indstillinger, bliver billedet behandlet, som kameraproducenten har bestemt det.
Der er forskellige metoder til at tilføje skarphed, og ideelt bør du vælge metode efter indholdet i billedet.
Det er en almindelig opfattelse, at du får bedre muligheder for at justere dine billeder, inklusiv skarphed, når du optager i RAW.
Skarphed i billedbehandling er et langt kapitel for sig selv, og her vil jeg nøjes med at henlede din opmærksomhed på, at du bør tilføje skarphed i din billedbehandling.
Læs også artiklen At billedbehandle eller ikke at billedbehandle her.
Objektiv og sensor
Der er forskel på objektiver og der er forskel på kameraer og deres sensorer.
Objektiver består af komplicerede arrangementer af mange linser, som alle er præcisionsslebne og overfladebehandlede for at give de bedste og skarpeste billeder. Men der er stor forskel på dyre og billige objektiver og deres evner til at vise billedet. Det enkelte objektiv tegner heller ikke lige skarpt ved alle blændeåbninger eller ved alle brændvidder, for zoomobjektivers vedkommende.
Det samme gør sig gældende med kameraer og deres sensorer. De lysfølsomme elementer og hvordan de er arrangeret sammen med farvefiltre, IR og lav-pas filter er med til at afgøre hvor skarpe billeder det enkelte kamera kan producere.
Kameraets antal pixels spiller en rolle, men det er først og fremmest kvaliteten af de enkelte pixels, som er vigtige. Antallet af pixels kan sammenlignes med ovenstående afsnit om afstand. Jo tættere på, jo skarpere billede. Med flere pixels (af høj kvalitet) kan du zoome længere ind i billedet og stadig opleve et skarpt billede.
Objektiver og sensorer testes blandt andet af DXOMARK.
Konklusion
Konklusionen må altså være, at du for at opnå et skarpt billede altid skal bruge et vidvinkel objektiv med en meget kort lukkertid sammen med et højt blændetal, lav ISO og dit kamera på stativ og naturligvis helt tæt på. Du skal selvfølgelig også bruge de dyreste kameraer og ditto objektiver. Nej, vel?
Denne konklusion er ikke meget værd i de fleste kreative eller praktiske sammenhænge. Det er langt vigtigere, at du som fotograf vælger hvad der er vigtigt i dit billede, og hvordan du formidler historien.
Ofte vil du komme frem til, at billedet er bedre hvis dele er skarpt og andre dele er mindre skarpt. Det er også den måde du kan være kreativ på.
Du kan læse mere i artiklen Den kreative trekant her.
Skal et billede overhovedet være skarpt
Som nævnt i indledningen er skarphed en teknisk kvalitet, som til gengæld intet siger om billedets kvalitet. Det kan nemlig sagtens være, at et billede er skarpt nok, eller fotografen har valgt at billedet skal være decideret uskarpt for at fortælle historien.
Det vigtigste for fotografen er formidling af billedets historie, hvilket er subjektivt eller ligefrem kunstnerisk. Teknikken og skarphed kommer bagefter.
Svaret på spørgsmålet om et billede skal være skarpt er altså et rungende “nej, ikke nødvendigvis”.
Læs videre
Du kan læse mere om ideer til kreative billeder i artiklen Kreativ naturfoto her.
Artiklen er blandt andet inspireret af en video på youtube af engelske Gavin Hoey, som du kan se her.
