Naturen01 Egern

Egern

(Sciurus vulgaris)

Egernet er en rigtig gnaver med to store fortænder, som er eminente til at komme ind til grankoglers lækre frø. I modsætning til andre pattedyr er egernet udelukkende dagaktiv, hvilket gør det endnu nemmere at se det. Og så er det uden tvivl en gnaver, der slet ikke er til at stå for, for det ser ufattelig sødt ud med sinde store, runde øjne, pjuskede ører og hale. Men den lille nuttegøj er ikke bare sød, egernet er en af Danmarks bedste springfiduser med en fantastisk balance og afstandsbedømmelse. Det er skabt til et liv højt oppe i træerne, og de skarpe kløer og stærke ben hjælper det, når det kravler op og ned eller rundt om stammer. Samtidig kan det med lethed sprinte fra ret tynde grene i et træ og over i et andet, det mister aldrig balancen. Næsten. En sjælden gang imellem kan det gå galt for selv et egern, men helt ligesom en kat har det ni liv.

Små egernunger kan have lidt problemer med det der klatreri i starten, og det kan være frygteligt hårdt pludselig at stå på egne ben, når man har været vant til at få føden leveret direkte fra mor. Men hunnen holder godt øje med ungerne i starten, til de er lidt bedre til at kravle og springe på egne ben. Egernet lever dog ikke kun oppe i træerne, det kan også sagtens søge efter føde på jorden, hvor det i elegante små hop og med snuden i jorden søger efter godter. Hvis det pludselig hører noget farligt, sætter det sig ret op og ned på bagbenene som en rank soldat, og så står det og lytter og spejder efter fare. Hvis der er fare på færde, kan det sætte i en spurt op i det nærmeste træ. De pjuskede store ører, som faktisk kun er pjuskede om sommeren, er lig med en rigtig god hørelse. Ligesom øjnene sidder langt ude på siden af hovedet, så detkan orientere sig godt.

Den lange, buskede hale fungerer som afbalancering, når egernet klatrer og springer, og de lange bagben har en god springkraft gemt i sig. Egernet bygger en rede oppe i træerne af pinde og grene, og det forer reden godt og grundigt med mos og pels, så der er lunt og lækkert, når det skal føde unger. Faktisk har egernet op til fem reder i sit territorie, hvoraf det er den største, det bruger til ungerne, mens de andre er gode at sove i. Rederne sidder helt ind til stammen på træer og kan være meget svære at få øje på. Om foråret kan man nogle gange se to egerne lege tagfat rundt om en træstamme. Det ser så sødt ud, men tit og ofte er det en kamp om territorier eller retten til parring, og det er der ikke meget leg over. Egernet er mindre aktivt om vinteren, her bruger det meget tid på at sove. Om efteråret samler det forråd af især frø og nødder, så det har til de kolde og hårde perioder, og det kan næsten altid huske, hvor det har gemt al maden. Næsten, for det er utrolig mange frø og nødder, det gemmer alle mulige steder, og nogle gange udspionerer egerne tilmed hinanden for at stjæle de andres forråd. De kan ligefrem lave kontraspionage, hvor de lader, som om de gemmer en nød, hvis de ved, at der er andre egern, der holder øje. Snedige små dyr er de.

Egernet er mest til vegetarisk føde og elsker at guffe kogle, friske skud fra nåletræer, nødder, frugt og bær. Men man skal ikke lade sig narre af det søde ydre, det kan sagtens spise fugleunger, æg og insekter. Man skal jo ikke være kræsen, hvis man falder over en rigtig protein-godbid.

Udseende og levested

Egernet er lige på den gode side af 20 centimeter langt og dertil kommer en ligs så lang hale, der næsten altid bøjet op langs ryggen. Egernet har et lille rundt hoved, store buskede ører og en ordentlig busket hale. Langt de fleste egerne i Danmark er røde med hvidt på maven, der strækker sig fra halsen og ned over maven. Men især på Fyn og flere steder i Jylland kan man være heldig at se det sorte egerne. Det er helt samme art, men en farvevariation, ligesom der nogle gange dukker brune egern op. På Bornholm er der ikke så stor en tæthed af egern, til gengæld er det en anden underart end resten af de danske egern, og de er faktisk mindre om med en lidt kortere hale. Egernet findes over hele Danmark i skove, parker, kirkegårde og haver, bare der er træer nok, men den foretrækker lidt lysåben skov med både nåle- og løvtræer.