Naturen01 Halsbåndmus

Halsbåndmus

(Apodemus flavicollis)

Det her er en vaskeægte mus, hvilket de fleste mus er, men halsbåndmusen hører til familien af ægte mus, mens den anden familie af mus i Danmark hedder studsmus. Det, der kendetegner ægte mus, er den meget lange hale od de store ører, hvor studsmus har en kort hale og mindre ører. Halsbåndmusen ligner meget sin nære slægtning skovmus, og faktisk blev den først en selvstændig art i 1894, da man før regnede den for en skovmus. Men den er sin helg egen, og så er den i modsætning til skovmusen ofte at finde i skoven. Ja, det lyder lidt fjollet. Men skovmusen holder faktisk mere af lidt åbne områder. Og der er en god grund til, at halsbåndmusen er så glad for skov, den er nemlig eminent til at hoppe og springe samt klatre i træer. Den er en virkelig adræt mus, og dem, der har fanget den i en fælde, og som vil prøve at holde din i hånden, inden sættes fri, kan godt glemme det med det samme. Den er så god til at sno sig, at den lynhurtigt er fri, og så sætter den af i et meterlangt hop og er over alle bjerge. En rigtig lille racermaskine. Ud over at være glad for skov er det også ofte halsbåndmusen, der kommer ind i boligen, især om vinteren, når det er koldt, og fødemængden er knap udendørs. Så nyder den godt af at finde masser af spiselige ting indendørs, selv om den sjældent er særlig velkommen. Den er ikke kræsen med, hvad den gnaver i, eller hvad den gnaver sig igennem for at komme ind til noget mad. Den kan sagtens klare både metal, træ og plastik med sine stærke tænder, og nogle gange lader den til bare at gnave i tilfældige ting for at se, om der gemmer sig godter indeni. Det pudsige ved halsbåndmusen er, at det ikke lugter, når den er kommet ind i et hus (det gør husmus til gengæld). Så oftest afsløres den på sit gnaveri, eller hvis den har efterladt små muselorte i skabe og skuffer. Til gengæld holder den sig heller ikke fra at besøge foderbrættet, hvis man fodrer fugle, og der er den noget sjovere at iagttage. Den lever af både vegetabilsk og animalsk føde, men foretrækker frø og kerner, og den samler gerne store forråd af for eksempel agern, bog, hassel og kirsebær.

Ude i skoven er det også meget nemt at se, hvis man støder på en lille foderplads fra en halsbåndmus eller en anden mus. De ynder nemlig at sidde skjult og spise, så hvis de for eksempel finder en lille hulning for foden af et træ, kan man se enorme mængder af halverede kirsebærkerner eller afgnavede nødder. Hvis man finder agern med musegnav, kan man faktisk se, om det er en halsbåndmus eller rødmus. Musene gnaver altid ind fra siden, men da halsbåndmusen i modsætning til rødmusen får hul på agernet med sine undertænder, er der et fint, lyst mærke fra fortænderne langs gnavekanten. Som alle andre mus er halsbåndmusen et populært fødeemne hos blandt andet rovdyr og fugle. Men hvis en halsbåndmus bliver angrebet, har de et specielt forsvar. Hvis det bliver grebet i halen, kan de faktisk smide huden på halen, så de har en chance for at slippe væk. Det ser ganske vist voldsomt ud, da den blodige hale bliver blottet, men med tiden tørrer den ind og knækker af. Og det er helt sikkert ikke rart for musen, da halen også er vigtig for den, når den skal holde balancen. Men musen vil nok hellere slippe med livet i behold end at beholde halen.

Udseende og levested

Der findes flere arter af ægte mus i Danmark, men halsbåndmus er forholdsvis stor og kan blive helt op til 25 centimeter fra snude til halespids. Den forveksles ofte med skovmusen, men som navnet antyder, har den et fint halsbånd hen over forbenene, det har skovmusen ikke. Derudover er dens hale længere end kroppen, hvor skovmusen har en smule kortere hale end kroppen. Halsbåndmusen er rødbrun og med en skarpt afsat linje til den hvide bug og hage.

Den findes overalt i Danmark, hvor der er træer, det er ikke kun i skove, men også gerne haver og parker. Den yngler i huller i jorden, men kan på grund af sine gode klatreegenskaber også godt finde på at yngle i redekasser på træer.

Nogle gange forveksles den med brun rotte på grund af sin størrelse. Brun rotte hører også til familien af ægte mus, men der er som fuldvoksenvæsentligt større (op mod 40 centimeter fra snude til halespids), meget mere grå i pelsen, har en tykkere hale og ingen skarp afgrænsning af farven langs maven og halsen. Halsbåndmus kan ses hele året rundt, den er primært nataktiv, men man kan også være heldig at se den om dagen.