Fotograf: Bente Bang Gormsen
Krondyr
(Cervus elaphus)
Krondyr er Danmarks største vildtlevende hjorteart og hannen, kronhjorten, kan blive rigtig stor. Det kan måle op til 150 cm i skulderhøjde og veje over 150 kg. Hunnen, som kaldes hind, er lidt mindre.
Pelsen for voksne individer er rødbrun/gråbrun med en lysere bug. Spejlet, bagenden, er noget lysere, men stadig grå.
Kalvene kan have lyse pletter.
Det er kun kronhjorten, som har gevir. Dette kan blive stort og er til hjortens uheld, et eftertragtet jagtbytte.
Dyrene lever i flokke, kaldet rudler, i områder med nåleskov, hvor de kan gemme sig, og heder, enge og marker, hvor de finder føde. Der kan være flere hundrede dyr i en rudel, og det er et imponerende syn.
I brunstperioden, som er september/oktober, udkæmper hannerne voldsomme kampe om retten til at parre sig med hunnerne. Den stærkeste han har retten til flokken, men det er hårdt arbejde, da han konstant udfordres af andre hanner. I brunstperioden kan du se og høre kronhjortene det meste af døgnet.
Krondyrerne har haft det hårdt i Danmark. Således blev arten erklæret fredløs i 1799 hvilket resulterede i, at den blev udryddet på Sjælland, Møn og Fyn. Heldigvis overlevede en bestand i Jylland, og i dag er der bestande på Sjælland og i Jylland. Især i Midt- og Vestjylland er der store flokke af krondyr. Tag for eksempel til Vind Hede/Stråsø Plantage sydvest for Holstebro, hvor du kan se store flokke af krondyr. Men også i Nordjylland, for eksempel i Nationalpark Thy er der en stor bestand på over 1000 dyr og rudler med mere end 200 dyr.
De danske vildtlevende hjortearter
i Danmark har vi fire hjortearter, der lever vildt i naturen. Nogen holdes også i dyrehaver.
De fire listet efter størrelse (kronhjort størst): Krondyr, dådyr, sika, rådyr.
I Lille Vildmose sydøst for Aalborg er der udsat elge, som er endnu større end krondyr. Elgene yngler og trives, men da området er hegnet ind, er der ikke tale om vildlevende hjorte.
Navneforvirring
Betegnelserne for hanner og hunner inden for hjorteverdenen kan godt forvirre. Der bliver nemlig flittigt bruge andre betegnelser, og de er endda forskellige på tværs af hjortearterne. Uden ansvar for rigtigheden vover vi at komme med følgende vejledning:
Dådyr
(Dama dama)
Dådyret er den næststørste hjorteart i Danmark og kan sommetider forveksles med krondyr. Den kan veje op til 100 kg og have en højde over ryggen på op til 100 cm, og så er det den eneste danske hjorteart hvor hannen har skovlformet gevir.
Dyrene har et lysere parti foran på halsen og hvid bug, men eller kan farven variere meget fra næsten sort til lys brun og rødbrunlig. Sommerdragten har hvide pletter på ryggen med en klar afgrænsning lidt under midten af kroppen. Pletterne kan mangle helt om vinteren.
Den har en sort stribe ned ad halen og set bagfra ligner det, at der står ”111” på dens bagende, som også kaldes spejlet.
Egentlig var dådyret uddød i Danmark under sidste mellemistid, men blev genudsat i starten af middelalderen. I dag er den udbredt over det meste af landet.
Dådyr foretrækker åben skov med blandet vegetation, men bevæger sig også ud på landbrugsjord. Føden er overvejende græs, men landbrugsafgrøder er også på menuen.
Brunsten varer fra midt oktober til midt november, for så at føde en kalv omkring maj, juni.
Dådyr kan forveksles med sika, som dog er mindre og hannen, sikahjorten, har ikke skovlformet gevir. Sika har ikke det lyse parti på halsen.
Dådyr i Herning Kommune
Du finder dådyr i flere danske dyrehaver og således også i Løvbakke Dyrehave lige uden for Herning.
Du kan læse mere om Løvbakke Dyrehave på VisitHerning eller se informationsfolder her.
Kilder
https://www.naturbasen.dk/art/963/daadyr
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/krondyr/
https://denstoredanske.lex.dk/hjorte
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/kronhjort-cervus-elaphus-5
Læs også om de øvrige dyr i udstillingsserien ved at klikke på billederne herunder
