Fotograf: Patrick Hasager Lauritsen
Skovskade
(Garrulus glandarius)
Skovskaden er en farvestrålende fugl på ca 35 cm i længden og en vægt på op til 190 gram. Dens farvestrålende fjerdragt gør den let at kende, med en rød-brun farve på det meste af kroppen og flotte blå og sorte striber på vingefjerne.
Skovskaden er meget sky og lever fortrinvist i skovområder, hvor den findes i de fleste skovtyper, men er også trukket ind i parker og haver.
Dens føde er meget varieret med bog, agern og hasselnødder som det foretrukne, men også insekter, æg og fugleunger, padder, små krybdyr og pattedyr står på menuen.
I april-juni lægger hunnen 5-7 æg, som hun udruger i løbet af 16-19 dage. Ungerne forlader reden efter 21-23 dage. Begge forældrefugle hjælpes med at fodre ungerne.
Du kan møde skovskaden hele året. Om efteråret samler den forråd til vinteren. Forrådet spredes over hundrede gemmesteder over et område på flere km i radius. Selv om den har mange gemmesteder, kan den huske at finde tilbage.
Bestanden er klarificeret som livskraftig, og skovskaden er fredet.