Naturen01 Snog

Snog

(Natrix natrix)

Snogen er en slange, der i Danmark kan blive op til 130 cm lang. Hunnen er længst. Selv om snogen er en slange, er den ikke giftig. Lige bag hovedet har den to gule pletter, som dog i sjældne tilfælde kan mangle. Man kan også identificere snogen på dens runde pupiller.

Snogen lever fortrinsvist ved søer, moser og vandløb. Den er en god svømmer og kan dykke i op til 20 minutter. Selv om den foretrækker vand, kan du også træffe den på hede, i skovlysninger eller stendiger. Den er hurtig og adræt på landjorden, og den kan endda kravle i træer.  Når den er tæt på et bytte, bruger den lugtesansen til at lokalisere sit bytte.

Som andre slanger går snogen i vinterhi. Afhængig af temperaturen finder de deres vinterhi i løbet af september/oktober. Som vinterhi kan bruges sydvendte skrænter, forladte rævegrave, huller under træer eller i stensætninger. Her ligger de til marts, hvor hannerne begynder at dukke frem. Hunnerne sover lidt længere til april. Parringen sker ca i maj, så hunnen kan lægge sine æg om sommeren. Æggene lægges et fugtigt og varmt sted, som for eksempel i en mødding eller kompostbunke. Når ungerne klækkes i slutningen af september, kan de tage føde til sig med det samme. Ungerne spiser blandt andet orme og snegle, men hvis vejret er køligt, går de i hi uden at spise først.

Snogen findes i det meste af Danmark, med undtagelse af nogle af de mindre øer. Der er dog stort variation i forekomsten, og generelt er antallet af snoge gået ned sammen med gode levesteder og antallet af padder, hvor frøer og tudser udgør dens foretrukne føde.